Flyselskab skærer ind til benet
Skrevet af , tir, 15/07/2014 - 10:35
Fly & trafik
Det engang så hæderskronede spanske flyselskab Iberia skærer helt ind til benet. Selskabet vil fyre op til 1.581 ansatte gennem frivillige af...
Det engang så hæderskronede spanske flyselskab Iberia skærer helt ind til benet. Selskabet vil fyre op til 1.581 ansatte gennem frivillige aftrædelsesordninger.
Der er i første omgang ikke tale om Iberias personale i lufthavnene, men kun piloter og kabinepersonale.
Mange års underskud
Det fremgår af en meddelelse fra holding-selskabet, der er ejer af Iberia og British Airways. Ifølge selskabets leder, Luis Gallego, er formålet at få Iberia på ret køl igen efter mange års underskud.
Planen for en omstrukturering og effektivisering af selskabets spanske afdeling blev fremlagt under overenskomstforhandlingerne i april.
Iberia har 18.500 ansatte efter, at selskabet under sidste fyringsrunde kom af med hele 3.141 ansatte.
Men der skal skæres endnu flere væk.
- Den nye aftrædelsesordning skal til for at tilpasse arbejdsstyrken til den flyflåde vi nu har, forklarer selskabets bestyrelse.
Vil overtage spanske lufthavne
Personalet i lufthavnene er indtil videre gået fri af nedskæringerne, indtil det er sikkert om Iberia får del i privatiseringen af 43 spanske lufthavne, som sidst på året delvist overgår til private hænder.
Regeringen har nemlig besluttet at privatisere 49 procent af 43 spanske lufthavne. Ryanair er også blandt de øvrige interesserede flyselskaber i at få del i lufthavnene.
Hvis ikke Iberia kommer i betragtning, skal personalet overgå til de selskaber, der vinder kapløbet om at få del i lufthavnene, fremgår det af en aftale.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.