Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flyselskab sælger hittegods

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/05/2013 - 10:05

Fly & trafik


Det spanske flyselskab Iberia vil bortauktionere tusindvis af glemte sager, som selskabets kunder aldrig har afhentet.

Det spanske flyselskab Iberia vil bortauktionere tusindvis af glemte sager, som selskabets kunder aldrig har afhentet.

 

Der er tale om kufferter med beklædningsgenstande af alle mulige slags, solbriller, rygsække, telefoner, bøger og en bunke legetøj. Hele balladen bliver nu solgt til højstbydende over 12.485 euro, fremgår det af den spanske statstidende, BOE.

 

I partiet indgår der mere end 3.000 tøjstykker, både brugt men også helt nyt tøj, som angiveligt er købt på ferien i Spanien, undertøj, badetøj, 764 solbriller samt 1.722 briller med styrke, 201 tasker, 616 mobiltelefoner, 3.401 bøger og 348 stykker legetøj.

 

Du kan nå det endnu

Der er også en del el-produkter som barbermaskiner, føntørrere, spiritus, tobak, 1024 tørklæder, 744 hatte, 55 handsker, 152 paraplyer, 153 lommetørklæder, 450 punge, 95 bælter, 38 slips, 166 brugte par sko og 25 nye. Der er også kosmetik, toilettasker, håndtasker, rygsække, smykker, herunder guld og sølv-genstande og 203 indpakkede gaver.

 

De glemte sager, som opbevares af Iberia, kan stadig afhentes af deres retmæssige ejere, hvis de kan bevise ejerskabet. Perioden for indsigelser og afhentning af hittegods er fra den 18. maj til 18. juni.

 

Auktionen er sat til den 20. juni.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.