Flysikkerhed på spil
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/01/2015 - 11:33
Fly & trafik
FLY & VEJR: Statsligt ansatte meteorologer advarer om, at fordi de efterhånden er så få, bringer det luftsikkerheden i fare.
Meteorologerne hævder, at de kun er i alt fem til at forudsige vejret i samtlige spanske lufthavne, og de, der står for de maritime prognoser, er blevet reduceret til to hold.
På to år har statens Meteorologiske Institut, AEMET, reduceret medarbejderstaben med 10 procent til 1.255, og det er blevet afsløret, at en enkelt meteorolog arbejdede 21 dage i træk, 11 timer om dagen i lufthavnen i La Gomera.
Fagforeningen CSIF, som repræsenterer meteorologerne, beskriver situationen som ”dramatisk”, og at det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko for luftfarten i Spanien.
CSIF understreger også, at det jo ikke gør sagen bedre, at vejret har ændret sig i de seneste år og er blevet mere ustadigt og ekstremt.
Men selvom det er korrekt, at 151 i løbet af de seneste to år er gået på pension, og at kun fem nye er kommet til, er der stadig 200 meteorologer, 262 med en grad i meteorologi samt 408 observatører, så at der skulle være fem til at dække samtlige lufthavne, er lidt vanskeligt at forstå. Det skriver Typicallyspanish.com.
Kan måske også interessere dig
Væbn dig med tålmodighed: Ny lufthavnsafgift skaber kaos og timelange køer
Konflikt er eskaleret her i januar, og det giver store udfordringer for turismen.
Markant indsats mod diskrimination i Spanien i 2025
Rådet for afskaffelse af racemæssig og etnisk diskrimination hjalp knap 3.000 personer i løbet af det forgangne år.
Baztán: En litterær og helt særligt, lille perle
VIDEO: Lær mere om dette mindre kendte, men dybt charmerende og utroligt spændende område.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















