Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flyveledere i fængselsfare

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/04/2014 - 11:45

Fly & trafik


5.000 flyvninger aflyst dagen op til en travl weekend, flankeret af to vigtige helligdage, og 700.000 flypassagerer blev på den ene eller anden...

5.000 flyvninger aflyst dagen op til en travl weekend, flankeret af to vigtige helligdage, og 700.000 flypassagerer blev på den ene eller anden måde berørt af arbejdsnedlæggelserne blandt landets flyveledere.

 

113 spanske flyveledere risikerer at blive idømt seks års fængsel for at have holdt luftfarten som gidsel under den omfattende arbejdsnedlæggelse den 3. og 4. december 2010.

 

Indførte undtagelsestilstand

Arbejdsnedlæggelsen havde ulmet allerede siden august 2010.


Spansk luftrum blev fra den 3. til 4. december lukket i 24 timer, hvorefter regeringen indførte undtagelsestilstand og satte militæret ind for at kontrollere flyvelederne.

 

Læs historierne fra undtagelsestilstanden:

Undtagelsestil- stand i Spanien!

Militæret kontrollerer flyvelederne

Klar til at forlænge

Skal - skal ikke?

Afgørelsens time

Nedtælling for flyveledere

Flytrafikken igen i flyvelederes magt

 

21 domme afsagt

Efter strejken var ophørt, indledte AENA, der er driftsselskabet bag de spanske lufthavne, retssager mod i de alt 442 flyveledere.


Der har indtil videre været 21 retslige afsigelser, som er faldet ud til fordel for de aktionerende flyveledere, men nu har en domstol i Madrid afvist flyveledernes argumenter og sagt, at den kollektive arbejdsnedlæggelse hverken var lovlig eller beskyttet af strejkeretten.
 

Løn kraftigt beskåret
Dommer Francisco Javier Teijeiro henholder sig i stedet til rejsendes forfatnings-mæssige ret til fri bevægelighed i landet.


Flyveledernes fagforening, USCA, hævder derimod at den daværende socialistiske regering var skyld i strejken, fordi den var baseret på en politisk beslutning.


I et dekret dateret den 3. december 2010 ændrede landets tidligere socialistiske premierminister José Luis Rodríguez en række bestemmelser vedrørende flyveledernes arbejdstid og nedsatte samtidig deres gennemsnitsløn på 200.000 euro med 30 procent.

Dommeren i Madrid har imidlertid afvist regeringens ansvar og siger, at USCA har forsøgt at tale sig ud af deres eget ansvar.


Fagforeningen har tidligere bedt om, at retssagen blev suspenderet.


USCA advokat, José Antonio Choclán, siger, at flyvelederne ikke havde nedlagt deres arbejde, og at det var AENA, der havde truffet beslutning om at lukke spansk luftrum.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.