Flyveledere strejker
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/10/2013 - 00:27

Fly & trafik
Skal du ud at flyve i dag, kan det godt være, du må væbne dig med tålmodighed eller smutte en tur til stranden i stedet for. Franske flyvele...
Skal du ud at flyve i dag, kan det godt være, du må væbne dig med tålmodighed eller smutte en tur til stranden i stedet for. Franske flyveledere har nemlig tænkt sig at strejke på trods af, at der blev opnået enighed i sidste uge om at droppe storstrejken.
På et møde på Malta blev fagforeningerne for 14.000 europæiske flyveledere enige om, at de alligevel ikke ville gennemføre den bebudede storstrejke, som ellers skulle løbe af stablen i dag. Strejken ville have lammet hele det europæiske luftrum med lande som Spanien, Frankrig og Portugal i front og masser af lande ville sympatistrejke. Men aftalen om at droppe strejken er åbenbart ikke nået til Frankrig.
De franske flyveledere planlægger i hvert fald at gennemføre strejken torsdag, og det vil forstyrre flytrafikken til og fra flere lufthavne i Danmark, Spanien og resten af Europa, samt den flytrafik, der passerer henover Frankrig. Og det berører mange flyvninger til og fra Spanien. Vueling har offentliggjort en liste over de fly, som er aflyst samt en vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du har en flybillet til i dag. Listen over de berørte afgange kan du se her
Hvis du skulle have fløjet med en af de berørte afgange, hører vi meget gerne fra dig. Skriv i kommentarfeltet herunder eller send en mail til CL@spanienidag.es
Spanien i Dag følger udviklingen
Kan måske også interessere dig
Kæmpe pengepose øremærket Málaga Lufthavn for at øge kapaciteten
Skal gå fra 25 millioner 36 millioner passagerer inden 2030.
Skattevæsenet straffer dem, der har tomme boliger
De mange nedrullede persienner afslører tydeligt de tomme boliger.
Fed og halvhård tur til antennerne
Tag med til toppen af Benalmádena.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.