Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Folketingsvalg tirsdag den 14. marts 2023

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 24/09/2022 - 07:00

Klumme

KLUMME: Politiske kolleger, eksperter, journalister - ja, nærmest gud og hvermand bliver taget med bukserne nede.

Her er mit bud på Statsministerens tale, når der bliver udskrevet valg:

“Danmark og landets befolkning befinder sig i en risikabel situation.

Meningsmålinger spår, at valgresultatet risikerer at føre til langstrakte regeringsforhandlinger, der igen kan betyde, at Danmark kan komme til at stå uden en handlekraftig regering i en periode, hvor nye tiltag kan være en nærmest daglig nødvendighed.

Da jeg blev indsat som landets statsminister fik jeg et mandat frem til den 4. juni 2023. Det ville være helt uansvarligt af mig at slippe tøjlerne lige nu, selvom et parti Folketinget har den mening, at valgkaos lige nu er vigtige end at samarbejde bredt om løsninger på den krise, der risikerer at føre Danmark tilbage mod 30’erne.

Kaos i familiernes økonomi, kulde i boligerne og energimangel, lukninger af små og store virksomheder samt risikoen for voldsomme stigninger i arbejdsløsheden.

Intet er lige nu, som det plejede at være. Det plejede også at være sådan, at når en statsminister udskriver valg, er det sket det med et varsel på 3-4 uger.

Der er dog intet til hinder for, at varslet kan være længere - andet end vanen med traditionerne. Alt tyder dog nu på, at traditionerne ikke skal være nogen sovepude - eller undskyldning for, at Folketingets partier - med fokus på valgkamp - i den nærmeste fremtid slipper for at træffe de både svære og nødvendige beslutninger af hensyn til den danske befolkning.

Derfor udskriver jeg herved valg til Folketinget til afholdelse den 14. marts 2023 med opfordring og vilje til det bredest mulige samarbejde indtil da.”

Baggrunden for mit bud på talen

Kære Torben Wilkenschildt

Tak for din henvendelse.

Grundloven siger, at en valgperiode maksimalt er fire år, hvilket vil sige, at der skal afholdes Folketingsvalg senest den 4. juni 2023. Til gengæld så står det ingen steder, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelse af valget og selve afholdelsen. I princippet kan Statsministeren udskrive valg når som helst og selv fastlægge datoen, så længe det afholdes inden fristens udløb.

Med venlig hilsen

Folketingets Oplysning
Christiansborg
1240 København K

Kommentarer

Fint forslag. Hvis det kommer til at holde stik, passer det perfekt ind i Mette Frederiksens opfattelse af, at hun som den kloge statsminister, hun mener hun er, passer på Danmark og danskerne.
Lad os nu få det valg.
Hihi
Hvis ovenstående som Torben nævner kan ske, at Mette udskriver valg eks. start oktober med valg eks i marts, har Sofie Carsten Nielsen jo stadig mulighed for at stille et mistillidsvotum, og så er det vel ligegyldigt hvad Mette F. mener. Derefter kan hun jo så kun håbe på at få flertal ved et valg.....

Jo, det er da rigtigt, men så er det en ny situation. Sofie stillede krav om, at der ved Folketingets åbning skulle være udskrevet valg, men hun stillede ikke noget krav om, hvornår valget skulle afholdes.
Torben W
 

Netop. SCN kan ikke bestemme valg dato`en.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.