Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forandring eller frit fald?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/04/2013 - 00:00

Kendte & kongelige


Meddelelsen i januar om at Hollands Dronning Beatrix abdicerede og overlod tronen til sønnike, pustede til spekulationerne: hvornår gør den s...

Meddelelsen i januar om at Hollands Dronning Beatrix abdicerede og overlod tronen til sønnike, pustede til spekulationerne: hvornår gør den spanske Elefant-konge det samme. Og spørgsmålet er, hvor mange skandaler kan kongehuset klare, før der skal store forandringer til. Skeletterne står nærmest i kø for at vælte ud af de kongelige gemakker.

 

Spaniens tronfølger er mere end godt forberedt på sin fremtid som landets konge. Kronprinsen overtager stille og roligt flere og flere af kongens forpligtelser, så Felipe sidste år faktisk havde flere officielle forpligtelser end kongen, nemlig 200 mod kongens 153.

 

Skeletter vælter ud af skabet

Mens der er ro om det hollandske kongehus er den spanske kongefamilie for alvor kommet i vælten, efter afsløring af at prinsesse Cristinas mand, Iñaki Urdangarin, er sigtet i en omfattende korruptions-sag.

 

Anklagerne mod prinsesse Cristinas korruptions-sigtede mand involverer nu også Prinsesse Cristina samt og Prinsesse Elenas sekretær, Carlos Garcia Revenga, der er  indkaldt til afhøring i retten den 23. februar, samme dag som prinsessens mand. Urdangarin skal afhøres klokken ni, mens prinsessens sekretær er indkaldt til klokken 13. Prinsessen selv skal først stå skoleret nogle dage senere.

 

Kongehuset ønsker ikke at udtale sig i forbindelse med anklagerne mod prinsessernes sekretær, før de har set nærmere på indkaldelsen, oplyser Europa Press.

 

Revenga er klar til at afgive beretning for retten i forbindelse med de seneste oplysninger i efterforskningen af den såkaldte Noos-sag, der ser ud at involvere flere af kongefamiliens ansatte. Og det har dommeren så altså givet ham ret i nu. Prinsessen var ellers tidligere blevet fredet, men ikke længere.

 

Og udover alt dét rod var der jo også det med kongens famøse elefantjagt i Afrika, hvor han brækkede hoften og satte fædrelandet på den anden ende efter afsløring af et noget venskabeligt forhold til den dansk-tyske prinsesse, Corinna zu Sayn-Wittgenstein. Mon ikke gerne Elefantkongen snart trækker snablen til sig ligesom sin hollandske kollega?

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.