Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forbered dig på kø i lufthavnen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 08/04/2022 - 10:15

Fly & trafik

FLY & REJSE: Passagertrafikken steg kraftigt i februar, og nu opfordres lufthavne til at komme i omdrejninger, så vi undgår kaos.

Efterspørgslen på flybilletter steg kraftigt i februar 2022 i forhold til januar, da de omikron-relaterede chok aftog globalt se. Den russiske invasion i Ukraine havde ikke nogen større indvirkning på passagertrafikken i løbet af måneden, som mange ellers havde frygtet. 

Det oplyser International Air Transport Association (IATA). Generaldirektøren i IATA, Willie Walsh, opfordrer derfor nu kraftigt lufthavne og regeringer til at være forberedt på det stigende antal rejsende. 

- Vi ser allerede uacceptabelt lange køer i nogle lufthavne ..., med den forestående påske og højsæsonen i sigte er det kritisk for arbejdspladserne i hele rejse- og turistværdikæden. Regeringerne kan hjælpe ved at sikre, at grænseposterne er tilstrækkeligt bemandet, siger han.

Walsh peger også på, at opsvinget i flytrafikken er ved at tage fart i takt med, at regeringerne i mange dele af verden ophæver rejserestriktioner. 

- Stater, der fortsætter med at forsøge at blokere sygdommen i stedet for at kontrollere den, som vi gør med andre sygdomme, risikerer at gå glip af de enorme økonomiske og sociale fordele, som genoprettelse af internationale flyforbindelser vil medføre.

Den samlede trafik i februar 2022, målt i indtægter/passagerkilometer (RPK), steg med 115,9 procent i forhold til februar 2021, hvilket er en forbedring i forhold til stigningen på 83,1 procent i januar 2022, men i forhold til februar 2019 er man dog stadig 45,5 procent bagud.

Internationale RPK'er steg med 256,8 procent i februar sammenlignet med samme måned i 2021. Sammenlignet med før pandemien, viser de dog stadig et fald på 59,6 procent.

De europæiske flyselskaber oplevede en stigning i februar-trafikken på 380,6 procent i forhold til februar 2021, hvilket også er en forbedring i forhold til stigningen på 224,3 procent i januar 2022.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.