Forbyder kampagne mod sofavælgere
Skrevet af , tir, 13/05/2014 - 10:02
Samfund og Politik
Kun ét land vil ikke prøve at få folk til stemmeurnerne, når der snart skal stemmes til Europa-Parlamentet. I Spanien er det officielt accep...
Kun ét land vil ikke prøve at få folk til stemmeurnerne, når der snart skal stemmes til Europa-Parlamentet. I Spanien er det officielt accepteret at være sofavælger, mens man i Danmark går til yderligheder for at få folk op af sofaen med en ny kontroversiel valgvideo.
Den spanske valgkommission bakker op om sofavælgernes ret til at blive hjemme. I en ny afgørelse har retten besluttet at forbyde en valgkamp fra Europa-Parlamentet, som skulle få flere til at bevæge sig til stemmeurnerne den 25. maj.
- Indbyggerne har ret til at beslutte, at de ikke vil stemme eller ej, siger valgkommissionen.
Alene med forbud
Valgkommisionen forholder sig til valglovens paragraf 50,1, som fastslår, at ingen offentlig instans kan gennemføre en kampagne, hverken i det private eller offentlige, med det formål at påvirke stemmedeltagelsen, fordi borgerne har ret til at beslutte, om de vil stemme eller ej.
Spanien er det eneste land, der forbyder opfordringen til at stemme, og det betyder, at Europa-Parlamentet har fjernet opfordringen fra sine valgplakater i Spanien.
Europa-Parlamentet har nemlig udarbejdet en række kampagner, hvor der indgår brug af borgere i alle aldre med sloganet: "Brug din magt, du kan beslutte, hvem der skal lede Europa”.
Dansk kampagnevideo
I Danmark er det ikke forbudt at opfordre til at stemme. Det nyeste påfund fra Folketinget er en video, hvor Superhelten 'Voteman' tæver og halshugger sofavælgere, når han altså ikke hygger sig som en anden Hugh Hefner i sengen med et harem af kvinder.
Filmen har vakt et ramaskrig i Danmark, hvor mange synes, at videoen er for meget. Formålet med videoen var at få de unge vælgere op fra sofaen og til stemmeurnerne ved Europa-Parlamentsvalget.
Folketingets formand, Mogens Lykketoft, udtalte i går, at folk skulle få sig noget humor og tage videoen mindre alvorligt. I dag er kampagnen dog trukket tilbage på grund den vedholdende kritik af videon.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.