Forfulgt af medierne
Skrevet af Pia Bruun, fre, 15/10/2010 - 12:02

Samfund og Politik
Den sydspanske sangerinde Isabel Pantoja måtte i går for anden dag i træk forlade dommerkontoret i Marbella under politieskorte.
Den sydspanske sangerinde Isabel Pantoja måtte i går for anden dag i træk forlade dommerkontoret i Marbella under politieskorte.
Isabel Pantoja er sigtet for millionbedrageri på rådhuset i Marbella i den periode, hun var kæreste med Marbellas borgmester, Julian Muñoz.
Skarpt forfulgt af omkring 100 fotografer og pressefolk måtte den folkekære sangerinde se sig nødsaget til at flygte ud gennem bagdøren.
Allerede fra tidlig morgen havde snesevis af journalister og fotografer - primært fra den kulørte presse - taget opstilling uden for dommerkontoret i Marbella. I løbet af formiddagen kom også borgere og andre nysgerrige til, så vagterne havde svært ved at bane vej for den bil, der skulle føre Isabel Pantoja frem til hovedindgangen.
Under de 50 meter, der er fra trappen og op til hovedindgangen, blev sangerinden mødt med pift og tilråb, og nogle af tilskuerne kom så tæt på, at de kunne rive i hendes tøj.
Under mødet kom det frem, at Pantoja ikke har råd til at betale de 3,5 millioner euro, som anklageren kræver, for at hun kan forblive på fri fod.
Hun må i stedet betale 90.000 euro og kautionere for resten i form af fast ejendom.
Sangerinden risikerer tre et halvt års fængsel for sin medvirken til hvidvaskning af sorte penge og udlovlige byggetilladelser i kommunen.
Kan måske også interessere dig
37 skibe sejler nu fra Barcelona mod Gaza med nødhjælp
VIVEO: ″Ligegyldigt hvad Israel gør, vender vi stærkere tilbage…″
Stop legen som kamphaner!
Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.