Forholdet mellem Pedro Sánchez og Ursula von der Leyen på prøve
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/07/2022 - 07:00
Samfund og Politik
Efter Spaniens protest vil EU-kommissionen i dag fremlægge et andet forslag end det, der blev fremlagt i sidste uge.
I dag er EU’s energiministre samlet i Bruxelles for at finde en løsning på Kommissionens forslag om, at EU's medlemsstater skal reducere deres gasforbrug med 15 procent, såfremt Rusland skærer ned på sin energiforsyning i efteråret og vinteren.
Selvom Kommissionen ventes at fastholde princippet i sit oprindelige forslag, forlyder det, at et revideret udkast blødgør planen.
Således vil lande have mulighed for at anmode om undtagelser fra reduktionen af forbruget på 15 procent af en række årsager, f.eks. geografisk beliggenhed. Målet er at tillade en moderat reduktion til gengæld for, at landene forpligter sig til at øge energioverførslerne mellem medlemsstaterne så meget som muligt.
Den russiske gas har sat alliancen mellem Pedro Sánchez og kommissionsformand Ursula Von der Leyen under pres. Spaniens afvisning af at reducere forbruget giver anledning til beskyldninger om manglende solidaritet i Bruxelles
Det påstås, at Ursula von der Leyen er under indflydelse af, at hendes eget Tyskland ikke vil have tilstrækkelige forsyninger til vinter, og derfor kræver hjælp fra de øvrige EU-lande.
Spanien har afvist planen som en pålæggelse og uretfærdig over for de lande, der som Spanien har gjort deres hjemmearbejde, reduceret deres afhængighed af gas og søgt nye leverandører og energikilder.
Kan måske også interessere dig
Valgresultatet i Castilla y León
PP blev det største parti, men PSOE steg ligeså meget og gjorde meningsmålingerne til skamme ...
Påske-luksus eller økonomisk bodsgang? Her er prisen for den bedste udsigt til Semana Santa
Hvis du troede, at Semana Santa kun handlede om røgelse, trommer og religiøs hengivenhed, kan du godt tro om igen.
Tre generationer gi'r den gas i hovedstaden
Vi skulle blot fejre, at nogle ting var gået godt, og vi var glade for det.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















