Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forlænger restriktioner

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/01/2022 - 07:00

Coronavirus

CORONA: Højesteret i Catalonien godkender forlængelse af restriktioner.

Sent i går kom meldingen om, at de catalanske myndigheder har fået godkendt anmodningen om forlængelse af restriktionerne i Catalonien med yderligere 14 dage.

Cataloniens højesteret har altså tilladelse til at forlænge udgangsforbuddet og forsamlingsloft på ti indtil den 21. januar for at dæmme op for smittestigningen og for at mindske presset på sundhedsvæsenet.

Kommuner i Alcarràs, Castell-Platja d'Aro, Cunit, El Vendrell, Mont-roig del Camp, Salt, Torroella de Montgrí og Vilanova i la Geltrú er omfattet af det natlige udgangsforbud fra klokken 01:00 til 06:00. Det for øjeblikket 127 kommuner, herunder Barcelona.

Barer og restauranter fortsætter dermed med indendørs kapacitetsbegrænsninger på 50 procent og borde til højst 10 personer.

Alt natteliv er lukket.

Covid-pas er obligatorisk for barer, restauranter, fitnesscentre, sportscentre, plejehjem, indendørs musik-arrangementer, hvor man ikke sidder ned og fester på hoteller og restauranter, hvor der danses indendørs.

Retten mener, at den nuværende situation med pandemien har "ganske ugunstige" karakteristika, og at restriktionerne derfor er nødvendige for at passe på sundhedsvæsenet.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.