Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forlænget weekend i maj er noget dyrere end i 2022

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/04/2023 - 07:00

Rejser & oplevelser

Efterspørgsel og høj inflation sender priserne op.

De, der ønsker at tage på ferie i den lange weekend i maj - fra den 28. april til den 1. maj eller den 2. maj - skal forberede sig på at betale en betydeligt højere pris end sidste år. 

Det viser data fra eBooking.com. 

Faktisk vil den gennemsnitlige pris pr. nat i 2023 vil stige til 150 euro, hvilket er 30 euro mere end i 2022.

Denne prisstigning, som fremhævet af Toni Raurich, direktør for eBooking.com, "fortsætter den opadgående tendens i priserne, som vi allerede så i påsken, hvor bookingerne var 22 procent dyrere end i 2022, da det kostede 155 euro i gennemsnit mod 127 euro i 2022. Forklaringen skal findes i en solid efterspørgsel kombineret med den høje inflation.

Madrid er indtil videre den destination med flest bookinger i den forlængede weekend

Catalonien tegner sig for den største prisstigning på 78,3 procent, da prisen på et enkelt år er steget fra et gennemsnit på 118,4 euro pr. nat til 211,1 euro pr. nat.

I den anden ende af skalaen er De Kanariske Øer og Andalusien, der som de eneste regioner registrerer faldende priser på henholdsvis 6,1 og 2,8 procent. På øgruppen er prisen faldet fra et gennemsnit på 116,4 euro pr. nat til 109,2 euro, mens den i Andalusien er faldet fra 132,6 euro til 128,8 euro.

Vær i øvrigt forberedt på ekstra meget trafik på vejene fra fredag eftermiddag i forbindelse med helligdagsweekenden.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.