Formel 1 i dansk lufthavn?
Skrevet af , ons, 07/05/2014 - 10:20

Fly & trafik
Fyrværkeri, skydebane, Formel 1? Aarhus Lufthavn har problemer. Derfor skal den måske bruges til noget andet. Konkurrencen er hård i Jylland ...
Fyrværkeri, skydebane, Formel 1? Aarhus Lufthavn har problemer. Derfor skal den måske bruges til noget andet. Konkurrencen er hård i Jylland med hele tre internationale lufthavne. Derfor har Aarhus Lufthavn fået et konsulentfirma til at se på, hvad lufthavnen ellers kan bruges til.
Konsulentfirmaet Atkins er nået frem til fem forskellige muligheder. Den mest opsigtsvækkende er muligheden for at lufthavnen bliver til en formel-1 bane. Så det kan være den nyslåede danske formel-1 kører Kevin Magnussen kan få lov at køre på hjemmebane i fremtiden.
Den danske nyhedsside for luftfart check-in.dk har dykket ned i rapporten for forslag til afvikling af lufthavnen. Her fandt de en liste over forslag:
Flyveplads med radiotjeneste (som i Randers)
Køreteknisk anlæg
Skydebane
Opbevaringsplads for radioaktivt affald
Fyrværkeriopbevaring
Opmagasinering af importerede biler
Vinteropbevaring af lystbåde og campingvogne
Testfaciliteter som kræver plads (selvkørende biler/busser)
Alternativ energipark (vindmøller, solceller)
Motorsportsbane (Formel 1, rally)
Eventcenter (koncerter, festivaler)
Solen er favorit
Lufthavnsdirektøren har udpeget sig en favorit blandt de mange kreative forslag.
- Jeg vil allerhelst bruge arealerne til solpaneler, og vi snakker da også med nogle om at etablere et vældig stort anlæg. De er ved at få udredt, hvad der er nødvendigt af VVM-undersøgelse og lignende," siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg til CHECK-IN.dk
En VVM-undersøgelse er en miljøvurdering, der skal vise, hvordan et byggeprojekt påvirker områdets miljø.
Lufthavnsdirektøren viser, at han er åben for metoder til at sikre flere indtægter. Han har allerede indgået en aftale med en landmand om dyrkelse af en del af lufthavnens område, for at få ekstra penge i kassen.
De alternative forslag skal kun tages i brug, hvis den nuværende forretningsmodel slår fejl. Planen er, at lufthavnen især skal tjene penge på flere indenrigsflyvninger til København.
Møde om lufthavnens fremtid
I dag, tirsdag, er der et ekstraordinært bestyrelesmøde i Aarhus Lufthavn, hvor borgmestrene i de fem ejerkommuner bliver indvalgt i lufthavnens bestyrelse. Der skal desuden vælges ny bestyrelsesformand blandt de tre erhversfolk, som sidder i bestyrelsen.
Budgettet for 2013 med et underskud på over 13 millioner kroner, skal også godkendes.
Aarhus Lufthavn er ejet af Aarhus Kommune (58,1 %), Randers Kommune (18,5 %), Norddjurs Kommune (7,8 %), Syddjurs Kommune (7,8 %) og Favrskov Kommune (7,8 %). Lufthavnen ligger i Syddjurs Kommune.
Kan måske også interessere dig
Ryanair sagsøger endnu en ballademager
På vej mod Marrakech, men tvunget til at lande i Sevilla.
Hvem vil ikke foretrække vin og musik frem for blod og afskårne ører?
Med respekt for traditioner og kultur starter en ny æra snart - måske.
Granollers - den forsømte by
Det blev tid til en forfriskning for rejseholdet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.