Forsvundet i lufthavn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/01/2013 - 11:24
Fly & trafik
En rumænsk statsborger tumlede rundt i lufthavnen i Barcelona i tre dage, før han blev lokaliseret af politiet.
En rumænsk statsborger tumlede rundt i lufthavnen i Barcelona i tre dage, før han blev lokaliseret af politiet.
Manden missede sit fly med afgang i T1 i El Prat-lufthavnen i Barcelona og vandrede rundt i tre dage uden at få noget at spise, indtil han blev fundet af lufthavnsvagter.
56-årige I.N. var kommet fra Targu Mures i Rumænien den 19. december og skulle have været med flyet til Santa Cruz de Tenerife, hvor hans datter bor.
Dukkede aldrig op
Men manden dukkede aldrig op på Tenerife, og datteren meldte sin fars forsvinden to dage før jul. Det fremgik at I.N. var landet i Barcelona, men herefter blev sporet koldt. Datteren frygtede derfor, at der var sket noget med hendes far.
Efter tre dages eftersøgninger dukkede manden så langt om længe op i lufthavnen. Han fortalte politiet, at han havde misset flyet, og at han ikke anede, hvad han skulle gøre.
Far og datter blev genforenet på Tenerife, efter at hun havde købt en ny billet og sørget for, at faderen kom op i det rigtige fly. Og så kunne julefreden endelig sænke sig.
Kan måske også interessere dig
Stopskilt eller grønt lys? Her er de spanske regler for vigepligt
Er det trafiklyset eller skiltet, man skal rette sig efter?
Politisk lettelse og skarp kritik: Sådan reagerer Spanien og verden på våbenhvilen
Pedro Sánchez sender en usædvanlig skarp hilsen til Washington.
Tag med Carmen til en skjult skat i Segura-bjergene
Natur, historie og autentisk spansk charme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















