Forsvundne børns far anholdt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/10/2011 - 12:27
Krimi og katastrofe
Der er afgørende nyt i eftersøgningen af de to små børn, seks-årige Ruth og hendes to-årige bror José, som nu har været sporløst forsvu...
Der er afgørende nyt i eftersøgningen af de to små børn, seks-årige Ruth og hendes to-årige bror José, som nu har været sporløst forsvundet i ti dage. Det er stadig sparsomt med oplysninger.
Politiet har her til morgen anholdt børnenes far, José Bretón, netop som han var på vej hjem til sine forældres hus i La Viñuela de Córdoba, hvor han har forskanset sig siden børnenes forsvinden den 8. oktober.
Flere betjente havde taget opstilling uden for huset, da børnenes far kom gående med fyldte poser fra det lokale supermarked.
Han blev pågrebet af betjentene og ført ud til den industrigrund, hvor man tidligere har foretaget retsmedicinske undersøgelser. Grunden tilhører børnenes bedsteforældre, og det var her man fandt knoglerester, som politiet en overgang troede var menneskeknogler. Det viste sig dog at være hunde-knogler, på nær et parti, der ikke var blevet undersøgt.
Indtil videre er der ingen officielle oplysninger om, hvorfor faderen er blevet anholdt. Anonyme kilder tæt på efterforskningen siger dog, at det er mandens usammenhængende vidneforklaring, der er den primære årsag til, at politiet har skredet til anholdelse.
Spanien i Dag følger sagen...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.