Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fabelagtig fest med vand og farver

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/07/2012 - 11:28

Sport & hobby Rejser & oplevelser


Krisesnak, konkurser og dystre fremtidsudsigter blev i går lagt på hylden for en aften og erstattet med dans i gaderne, badning i springvanden...

Krisesnak, konkurser og dystre fremtidsudsigter blev i går lagt på hylden for en aften og erstattet med dans i gaderne, badning i springvandene og et rødt/gult hav af jublende fodboldelskere i alle aldre.

 

 

Da EM-finalen i går aftes blev fløjtet af, efter Spanien havde givet Italien en fodboldlektion af en sjældent set karakter, blev gaderne med ét forvandlet til kæmpe festpladser, hvor alle krammede med og alle og skålede om kap - til den infernalske larm fra hundredvis af skrigende bilhorn.

 

 

 

Hele folkets fest

Selv de uddelegerede betjente havde svært ved at skjule glæden over den tredje, store spanske landsholdstriumf på stribe. Politibilerne blev dekoreret med flag og der blev set gennem fingre med adskillige ”småforseelser”, som på et trist regnvejrsdag nok ville være blev fulgt op af en lille hilsen fra ordensmagt

 

 

 

Traditionen tro blev det også til en dukkert i springvandet, hvor folk i alle aldre udnyttede muligheden for at blive frisket lidt op i det mudrede vand, mens farvestrålende raketter dekorerede den sorte aftenhimmel.

 

 

Et lys i en svær tid

Fodboldfesten fortsatte til langt ud på natten med fyldte barer, sang i gaderne og tusindvis af fejrende fodboldfans. Den fascinerende og uforglemmelige oplevelse vil altid stå klart i hukommelsen og give et sug i maven, hver gang den dukker op i erindringen.

 

 

 

Det kan godt være, at der ”bare” er tale om fodbold, men for et folk, som i øjeblikket oplever de hårdeste tider i mange år, kunne EM-triumfen ikke komme på et bedre tidspunkt. For en tid bliver bekymring erstattet af glæde, som er med til at få en ellers meget svær situation til at se en smule mere overskuelig ud.

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.