Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat fald i boligmarkedet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/02/2011 - 12:21

Penge & Forbrug


Det er ikke sjove tal, der kommer fra statistikkerne. For fjerde år i træk er antallet af nyudstedte boliglån faldet markant.

Det er ikke sjove tal, der kommer fra statistikkerne. For fjerde år i træk er antallet af nyudstedte boliglån faldet markant.

 

I 2007, da krisen startede, faldt antallet af nyudstedte boliglån med 6,7 procent. I 2008, da krisen for alvor tog fat, faldt boliglånene med ikke mindre en 32 procent, i 2009 blev faldet på 22 procent og sidste år faldt låneudstedelsen med yderligere 7 procent.

I december 2010 var faldet endda helt oppe på 17 procent i forhold til samme måned året før.

 

Lavere ydelse og længere løbetid

Statistikkerne taler deres tydelige sprog for et ejendomsmarked i fortsat krise. De afspejler ikke blot den reducerede efterspørgsel på ejerboliger, men også det forhold at pengeinstitutterne er blevet langt mere tilbageholdende med at bevilge lånene.

Det gennemsnitlige boliglån i 2010 blev på 116.860 euro, hvilket er 0,8 procent mindre end året før. Gennem hele året blev der bevilget i alt 956.127 lån.

Når man ser på ydelserne, havde en stigning i antallet af boliglån været mere logisk. Den gennemsnitlige rente i 2010 kom nemlig ned på 3,87 procent mod 4,57 procent året før, og løbetiden blev i gennemsnit forlænget fra 21 til 22 år.

 

Foretrækker ejerboliger

Det er bestemt ikke den spanske befolknings ønske om at købe bolig, der har reduceret antallet af boliglån. Ifølge den seneste opgørelse fra analyseinstituttet Remax, er ejerboligen nemlig den foretrukne boligform for 71,4 procent af befolkningen. Tager man gennemsnittet for hele den europæiske befolkning, er det kun 44 procent, der har samme ønske.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.