Forventer generalstrejke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/01/2012 - 11:07
Samfund og Politik
Det er ikke indholdet i den nye finanspagt, som i går blev vedtaget på det første EU-topmøde i 2012, der optager spanske medier i dag.
Det er ikke indholdet i den nye finanspagt, som i går blev vedtaget på det første EU-topmøde i 2012, der optager spanske medier i dag.
Det er derimod en række noget uheldige udtalelser fra Spaniens Premierminister, Mariano Rajoy (PP), om den nye arbejdsmarkedsreform og en truende generalstrejke.
"Reformen koster mig en generalstrejke"
Det var Rajoys første EU-topmøde, og om det så var årsag til, at han kom galt af sted, da han sagde til sine kolleger fra Holland og Finland, at ”nu kommer det værste”, og at hans ”arbejdsmarkedsreform vil føre til en generalstrejke”, vides ikke.
- Jeg står med en svær arv med et budgetunderskud på otte procent af BIP, sagde Rajoy højlydt til sine kolleger og konkluderede kort efter, at vedtagelse af nye skrappe midler vil føre til en generalstrejke.
- Reformen koster mig en generalstrejke, sagde Rajoy.
Og den udtalelse er ikke faldet i god jord.
Rigtig dårlig idé
Kommunikationssekretær for fagforbundet Comisiones Obreras, Fernando Lezcano, siger, ”at det er en rigtig dårlig idé, at regeringen er ved at forberede sig på en generalstrejke, når dens formål må være at undgå at kaste landet ud i yderligere økonomisk usikkerhed”.
Lezcano kalder det fuldstændig ”uforståeligt”, at Premierministeren på EU-topmødet afslører rammerne for indholdet i en ny arbejdsmarkedsreform, inden at den har været fremlagt for arbejdsmarkedets repræsentanter i Rajoys eget hjemland.
- Vi befinder os midt i en proces med komplicerede arbejdsmarkedsforhandlinger. Så er det ikke lige sagen, at regeringslederen siger, at hans forslag vil resultere i en generalstrejke, siger talsmanden for et af landets to store fagforbund.
Ikke første gang
Det er dog ikke første gang, Rajoy bliver snuppet i en uheldig udtalelse. I 2008, dagen inden afholdelse af den spanske Nationalfest den 12. oktober, lagde den daværende oppositionsleder ikke skjul sin modvilje mod at skulle deltage i ”dette død-syge arrangement”.
Nogle år forinden, da han var næstformand for José María Aznars regering, kom Rajoy på et pressemøde til at omtale en journalist som et ”dumt røvhul”, da han blev spurgt om regeringens politik i forbindelse med øget indvandring til De Kanariske Øer.
Rajoys ankomst til EU-topmødet
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.