Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

"Fremmedlegeme" i pillerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/01/2013 - 10:27

Sundhed & sygdom


Det spanske agentur for opsyn med lægemidler og helseprodukter, AEMPS, har beordret tilbagetrækning af en livsnødvendig medicin.

Det spanske agentur for opsyn med lægemidler og helseprodukter, AEMPS, har beordret tilbagetrækning af en livsnødvendig medicin.

 

Det sker, efter at sundhedsmyndighederne har opdaget et ”fremmedlegeme” i en tablet af medicinalproduktet 'Sintrom'; et anti-koagulerende middel, der markedsføres af Novartis. Der er tale om en pakke med betegnelsen T5484 med 20 tabletter på 4 mg. med udløbsdato i august 2015. Sundhedsmyndighederne har derfor bedt apoteker og andre udsalgssteder om at levere produktet tilbage til producenten.

 

Hvis du har pakken T5484 liggende, skal du smide den ud

 

Alene i Malaga menes der at være op mod 30.000 personer, der tager blodfortyndende medicin. Lægeforeningen opfordrer derfor patientsammenslutninger og foreninger til at advare medlemmerne mod at indtage produktet, der ellers betegnes som livsnødvendigt for mange, der tager blodfortyndede medicin mod blodpropper og slagtilfælde.

 

Omfanget af skaden i forbindelse med indtagelse af det ikke specificerede ”fremmedlegeme” fremgår ikke af oplysninger i dagbladet Sur, der bringer historien.

 

Medicinalproducenten Novartis mener, at der er tale om et isoleret tilfælde. Producenten oplyser, at stoffet har været på markedet i Spanien i mere end 30 år, uden at der tidligere er konstateret nogen form for uregelmæssigheder.

 

I Spanien bliver der forbrugt ca. 100 millioner blodfortyndende tabletter om året.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.