Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lavpris-frieri

Skrevet af , man, 17/02/2014 - 11:41

Fly & trafik


"Ja" lød svaret, da Ben friede til sin italienske kæreste i 12 kilometers højde ombord på et Ryanair-fly. Og lavprisgiganten smide...

"Ja" lød svaret, da Ben friede til sin italienske kæreste i 12 kilometers højde ombord på et Ryanair-fly. Og lavprisgiganten smider 20.000 euro efter parret, så mon ikke det bliver et bryllup, man kommer til at huske?

 

Det var ikke kun med hjælp fra parrets to børn, seksårige Chiara og fireårige Luca, at Ben Livermore fik sagt de magiske ord til kæresten Giuliana. Også Ryanair hjalp lidt på vej.

 

Det kommende ægtepar vandt nemlig "Love Ryanair’ Valentinsdag-konkurrencen". Flyselskabet hjalp Ben Livermore til at komme på knæ for sin kæreste, og  hele begivenheden blev optaget.

 

Se parrets små børn hjælpe til:

 

Tårer nok til en lagune

Hundredvis af par har sendt deres kærlighedshistorie til Ryanair, men Ben Livermore og Giuliana Pinna vandt konkurrencen for historien om deres langdistanceforhold.

 

I næsten et årti fløj parret frem og tilbage mellem Sardinien og London for at se hinanden, inden Giuliana endelig flyttede til England.

 

- De tårer, der er blevet spildt i lufthavnene Alghero og Stansted ved at sige farvel, kunne fylde en hel lagune, siger Ben Livermore til Ryanair.

 

Parret mødte hinanden i Dubai 2004, og deres første ferie sammen var faktisk også med Ryanair, hvor parret besøgte de romantiske fjelde i Norge.

 

Der kan blive brug for pengene, hvis hele familien skal flyves til festen

 

Held og lykke fra Ryanair

Ryanairs kommunikationschef Robin Kiely sætter pris på historierne om de hundrevis af langdistanceforhold, som Ryanairs lavprisruter har været med til at holde i live.


- Ben og Giuliana fortjente at vinde. Vi ønsker dem held og lykke med deres bryllup, og vi håber, at de får mange års lykke - og Ryanair-flyrejser - sammen, siger Robin Kiely.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.