Frossen baby var i live
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/07/2013 - 07:00
Krimi og katastrofe
Babyen, der sidste uge blev fundet dybfrossen i en udlejningslejlighed, var i live, da den blev smidt i fryseren. Moderen har erkendt mordet, me...
Babyen, der sidste uge blev fundet dybfrossen i en udlejningslejlighed, var i live, da den blev smidt i fryseren. Moderen har erkendt mordet, men har alligevel fået lov til at tage hjem til sine andre børn.
Tragedien udspillede sig i La Camella i Arona Kommune på det sydlige Tenerife.
Ud over at fryse ihjel led babyen også under manglende omsorg umiddelbart efter fødslen, skriver Diariodeavisos.com. Navlestrengen var fortsat intakt, da babyen blev fundet død flere dage senere.
Fundet af rengøringsmand
Den 33-årige mor til babyen har tilstået, at hun lagde barnet i fryseren. Kvinden fødte alene i lejligheden midt om natten og har tidligere sagt til politiet, at hun ikke anede, hvorvidt barnet var dødt eller levende, da hun lagde det i fryseren.
Det var en rengøringsassistent, der gjorde det makabre fund, da han gjorde lejligheden klar til de næste gæster.
Kvinden er sigtet for drab, men er dog sluppet for at blive varetægtsfængsel. Hun var åbenbart mor i forvejen, og de to fik lov til at leve. Hun er nu hjemme hos de to små børn og nogle slægtningen i et hus i Playa San Juan i Guia de Isora på Tenerife.
Den 33-årige mor har fået frataget sit pas og skal møde hver anden uge på dommerkontoret, indtil retssagen starter.
Kan måske også interessere dig
Når smil, glæde og tryghed ændres til tragedie på sekunder
MARTS 2024: Her sidder jeg med min datter og barnebarn i højhastighedstoget fra Málaga til Madrid.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















