Frygter problemer i lufthavn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/07/2013 - 01:00
Fly & trafik
Problemer og forsinkelser vil opstå hen over sommeren i Barcelonas lufthavn på grund af personalemangel, advarer flyveledere. Lufthavnsstyrels...
Problemer og forsinkelser vil opstå hen over sommeren i Barcelonas lufthavn på grund af personalemangel, advarer flyveledere. Lufthavnsstyrelsen AENA mener dog ikke, der er grund til bekymring.
Skrevet af journaliststuderende Stine Voigt de Klauman
Flyvelederens fagforbund, USCA, er advarer om, at mangel på personale vil betyde, at adskillige fly vil blive forsinket hen over sommeren.
Flere kilder fra Aena udtaler, at de har truffet de rette foranstaltninger for at imødekomme problemerne og vurderer derfor ikke, at der vil opstå forsinkelser. De understreger dog, at 40 procent af kontrolcenterets medarbejdere beder om nedsat arbejdstid i netop den periode hvor flytrafikken er på sit højeste, så helt problemfrit kan det nok ikke blive.
Spændinger mellem flyvelederne og AENA er før endt med strejker, der har lammet flytrafikken og gjort livet surt for turister og andre rejsende.
Talskvinde fra USCA, Susana Romero, forklarer, at Aena ikke overholder voldgiften, som de to parter indgik efter stridigheder i 2010. Aftalerne om den kollektive overenskomstaftale gik ud på at flyvelederne skulle arbejde mere og gå ned i løn for at undgå fyringer.
Og der er uden tvivl brug for en varig løsning snarest. Hvert år kommer der stadigt flere turister til Barcelona, og dermed øges presset på lufthavnen sæson for sæson. Alene i løbet af det seneste år har tre procent flere lagt vejen forbi storbyen.
Kan måske også interessere dig
Flyselskaber får grønt lys til at aflyse ved brændstofmangel
Nye britiske regler giver flyselskaberne fleksibilitet over passager-rettigheder
Baby-boom blandt truede arter - Trampet ihjel af elefanter - Pedro Sánchez fordømmer attentatforsøg
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
El Castillo de Almodóvar del Río - filmslottet
Hvilket slot med respekt for sig selv har ikke en legende?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















