Fulderik stanget ihjel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/08/2011 - 11:41
Krimi og katastrofe
En 50-årig mand blev dræbt da han stang-beruset og med en lyserød paraply i hånden lørdag eftermiddag kastede sig ind i et tyreløb i Valen...
En 50-årig mand blev dræbt da han stang-beruset og med en lyserød paraply i hånden lørdag eftermiddag kastede sig ind i et tyreløb i Valencia. Manden mistede balancen og få sekunder efter, blev han torpederet af en rasende tyr.
Vidner fortæller, at den 50-årige flere gange var blevet advaret mod at deltage i løbet. Han var usikker på benene og havde fået for meget at drikke. Med en farvestrålende paraply i hånden ville han være et let offer for de farlige tyre.
Men den 50-årige ville ikke høre efter. Han løb ind i gaden og stødte ind i den allerførste tyr, som blev sluppet løs under de årlige kalveløb. Det lykkedes i første omgang manden at slippe væk, men da han igen vendte sig om, mistede han balancen og faldt. I samme øjeblik var tyren over ham og stangede ham flere gange i brystet og maven.
Politiet mener, at mandens død er selvforskyldt og afviser at placere nogen skyld i sagen. Naboer til ofret fortæller, at det ikke var første gang, han udsatte sig selv for livsfare i forbindelse med de årlige kalveløb i gaderne.
Manden efterlader sig en voksen søn.
Der er tale om det første dødsfald i år i forbindelse med de traditionelle ’bous al carrer’ i Valencia regionen. Fem personer er foreløbig blevet såret.
Sidste år blev ikke mindre end 486 personer såret under de i alt 5.815 ’bous al carrer’, som fandt sted rundt om i Valencia Regionen...
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Slår ned på lejemord fra Sverige til Spanien og i resten af Europa
Efter seks måneder har taskforce anholdt 193 personer og forhindret flere alvorlige voldsforbrydelser.
Rekordstor madkrig vender tilbage
Hvem siger, man ikke må lege med maden?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















