Fusker med positive tal for arbejdsløse
Skrevet af , man, 28/07/2014 - 11:29
Samfund og Politik
De seneste tal om øget beskæftigelse i Spanien kan være baseret på manipulation med de statistiske opgørelser.
De seneste tal om øget beskæftigelse i Spanien kan være baseret på manipulation med de statistiske opgørelser.
Oplysningerne fra sygesikringen Seguridad Social om flere nyansættelser er baseret på jobkontrakter snarere end på personer i arbejde.
Det betyder, at alle, der har mere end ét job – hvilket er udbredt særligt i turistområderne – tæller for to gange eller endda endnu flere.
Mange deltids-ansatte har nemlig to eller flere jobs.
Det ligner derfor, at der er kommet flere i beskæftigelse. Men det der rent faktisk er sket, er, at der med den nye arbejdsmarkedslov er færre med et enkelt fuldstidsarbejde og flere med deltidsarbejde.
Ved at opgøre beskæftigelsen på antal arbejdskontrakter, der er tilmeldt den offentlige sygesikring, bliver der ikke skelnet mellem personer, der har flere jobs, eller efterlønsmodtagere og pensionister med ekstra job.
Pinlig sag for regeringen
Spørgsmålet, om hvorvidt beskæftigelsestallene er baseret på antal kontrakter tilmeldt den offentlige sygesikring, er rejst i Parlamentet af talsmanden for det liberale UPyD-parti, Álvaro Anchuelo, og svaret fra den nuværende regerende PP-regering er, at det faktisk er tilfældet.
Regeringen insisterer på, at det ikke er noget nyt, og at der har været brugt samme beregningsmetoder siden 2009 i overensstemmelse med anbefalingerne fra Eurostat om ”God Praksis”.
PP afviste at svare på, hvor mange ansatte, der tæller med to gange, og afviste at gå i detaljer om, hvor mange jobs, der var deltid eller kortvarige, som en metode til at vurdere, om der faktisk er kommet flere personer i beskæftigelse eller ej.
Sommerarbejde forsvinder
Antallet af beskæftigede stiger normalt i perioden fra juni til september på grund af sæsonarbejde i turistindustrien normalt i hotel og catering, vedligehold og rengøring af swimmingpools, service, udlejning og feriebolig.
Sidste år forsvandt 95 procent af alle de nye job, der blev oprettet i forbindelse med sommeren igen i løbet af efteråret.
Det har fået fagbevægelsen til at kræve en omstrukturering af sektoren og oprettelse af flere langtidsstillinger for at stabilisere beskæftigelsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.