Fusker med udsalg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/01/2013 - 10:09
Penge & Forbrug
Det er ikke de store summer, der bliver smidt efter vinterudsalget i år. Hver spanier ventes at bruge omkring 80 euro, hvilket er et fald på 1...
Det er ikke de store summer, der bliver smidt efter vinterudsalget i år. Hver spanier ventes at bruge omkring 80 euro, hvilket er et fald på 11 procent i forhold til sidste år.
Men nogle steder kradser krisen mere end andre. I Málaga bruger vi kun 60 euro i snit på årets vinterudsalg.
Omkring 40 procent af butikkerne tog hul på udsalget allerede den 2. januar, mens andre, som El Corte Inglés og Inditex havde valgt at vente til den 7. januar, som indtil liberalisering af loven i juli sidste år var den officielle startdato for de halvårlige ”Rebajas” i Spanien.
I Madrid stod hundredvis af udsalgshungrende forbrugere mandag morgen i lang kø foran et af de store varehuse i Calle Preciados for at være sikker på at score varerne til nedsat pris.
Kræver sortlistning
Forbrugerforeningen Facua advarer mod omfattende snyd med udsalgsperioden. Foreningen kræver, at myndighederne ”sortlister” de forretninger, der ikke overholder betingelserne i udsalgsloven.
En kontrol blandt sydspanske butikker afslørede sidste år 126 tilfælde af ulovligheder, hvilket svarer til seks procent af de undersøgte butikker. Det mest almindelige er, at der fuskes med rabatten, så der reelt set slet ikke er tale om at varen bliver sat ned i pris, eller at under halvdelen af butikkens samlede ryger på udsalg.
Pas på alle andre betegnelser som ”promociones”, ”descuentos” og ”liquitacion”, der ikke har noget med udsalg at gøre.
Facua advarer også forbrugerne mod at lade sig friste af rabatter på 70 procent, fordi der ofte er tale om produkter, der ikke kan sælges til de, butikkerne kalder for 'før-pris'.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.