Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Futuristisk, feminint og masser af farver

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 22/09/2014 - 08:19

Kunst & kultur Penge & Forbrug


Berømte Mercedes Benz Fashion Week Madrid sluttede i sidste uge og på catwalken bugnede det med feminine linjer, futuristisk look og skrigende...

Berømte Mercedes Benz Fashion Week Madrid sluttede i sidste uge og på catwalken bugnede det med feminine linjer, futuristisk look og skrigende farver. Men om det er kønt eller smukt, er en helt anden sag.

 

Klik her for at undgå denne meddelelse fra den 1.oktober, og få oven i købet 15 dage gratis ved tilmelding inden den 28. september

 

Spaniens bedste bud på hotte modedesignere viste i år et ret så aparte udvalg af Spaniens top designeres kreationer til næste forår og sommer.

 

Der kommer flere fluorescerende pastelfarver i lyseblå, pink og rød, og temaet for landets unge designere var i år hentet fra litteratur og film, nogle havde ladet sig inspirere af ET med en blond paryk på en T-shirt.

 

Design: Elena Rial

 

Elena Rial, som er en af Madrid Fashion Weeks hotte debutanter, havde baseret sin kollektion på latex toppe og kjoler med broderede kanter i akvarelfarver og temaet fra den kendte 'History of the Vivians' pyntet med klip fra Steven Spielbergs kendte ET ind i historien.

 

Design: David Catalán

 

Den La Rioja-baserede modedesigner, David Catalán, valgte at satse på ”hjemløse” og havde ladet sig inspirere af den amerikanske forfatter Charles Bukowskis bog ”Life of a Vagabond”, med overdimensionerede trøjer i flere lag, knælange bukser med lapper i rippet materiale og rygsække med lynlåse.

 

Ernesto Najanro takker for prisen

 

Den eftertragtede Mercedes-Benz Fashion Talent Award, gik til Ernesto Najanro for et design i kontrasterende materialer som neopren – der bruges til dykkerdragter - og gaze - syet oven på hinanden.

 

Design: Víctor von Schwarz

 

Den catalansk baserede Víctor von Schwarz lavede en helt vild kombination af et tema på narkohandlere og havfruer med kropsnære og gennemsigtige kjoler i i sort og benzin-blå til ekstra store ”bombefly-jakker.”

 

Design: Miguel Alex

 

Hvide og lette pastelfarver dominerede den romantiske og feminine linje fra Miguel Alex, mens den finske designer Satu Maaranen producerede tøj i meget iøjnefaldende mønstre, og den Murcia-baserede Leonor Pando viste klassiske snit i moderate jord- og sandfarver.

 

En glad vinder

 

Vinderen af modeshowets ungdomsafdeling blev Pepa Salazar, der præsenterede en ny trend lavet af materialer, som skifter farve i vand. Påhittet kan minde om sommerens is-sensation: En is, der skifter farve, efterhånden som man spiser den.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.