Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gæster indlagt med salmonella

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/08/2012 - 10:57

Sundhed & sygdom


De spanske sundhedsmyndigheder opfordrer alle til at passe godt på med korrekt opbevaring af fødevarer i sommervarmen. 15 personer blev alvorl...

De spanske sundhedsmyndigheder opfordrer alle til at passe godt på med korrekt opbevaring af fødevarer i sommervarmen. 15 personer blev alvorligt syge af salmonella-forgiftning, mens 300 slap med et lettere ildebefindende under en festaften.

 

Smittet af mayo

Politiet undersøger nu sagen om salmonellainficeret mayonnaise, som blev serveret under en festmiddag blandt flere hundrede ecuadorianere den 15. august i La Fica i Murcia.

 

Gæsterne fik serveret grill-spyd med mayonnaise, og det er formentlig her, smittekilden skal findes.

 

Efter middagen blev hovedparten af deltagerne syge med feber, diarré, opkastning og svimmelhed. 15 personer måtte indlægges på sygehuse til behandling, og det fik de lokale myndigheder til at kræve en undersøgelse af sagen. Det viste sig bagefter, at smittekilden var den dårlige  mayonnaise.

 

Pas på rå æg

Mayonnaise er meget temperaturfølsom og kan hverken tåle meget høje eller meget lave temperaturer. Hvis man ikke vil bruge pasteuriserede æg, der hvor rå æg anvendes, bør man skolde æggene i kogende vand i fem sekunder, før de bruges.

 

Husk aldrig at knække et råt æg på kanten af en skål, der indeholder andre madvarer. På de fleste æg sidder smitten faktisk kun på skallen. Hvis man vil være sikker, så anvend kun pasteuriserede æg, når der skal bruges rå æg, og kog dem ellers hårdkogte.

 

Også andre friske fødevarer er i faregruppen. Det gælder hakket kød og fjerkræ, som altid skal gennemsteges eller koges.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.