Gader forvandlet til floder
Skrevet af , man, 07/07/2014 - 11:13
Vejr og natur
Store dele af Nordspanien har i weekenden været ramt af et voldsomt uvejr, som fik floder til at gå over deres bredder. Bilerne sejlede rundt ...
Store dele af Nordspanien har i weekenden været ramt af et voldsomt uvejr, som fik floder til at gå over deres bredder. Bilerne sejlede rundt i gaderne og huse og kældre stod under vand. På et plejehjem søgte personalet tilflugt på første sal, da vandet fossede ind i bygningen.
Dykkere måtte fredag hjælpe nødstedte i den nordspanske kommune Valle de Baztán i Navarra, efter at området fredag blev ramt af et kraftigt uvejr. Kommunen kræver nu, at dalen bliver erklæret for katastrofeområde.
Venedig? Nej - stadig Spanien
Der faldt i løbet af en time ikke mindre end 37 mm regn, og gader og veje blev forvandlet til floder.
Huse og bygninger stod under vand, da floderne Baztán og Bidasoa gik over deres bredder. Parkerede biler flød rundt i vandet i gaderne og civilforsvaret måtte sættes ind for at redde nødstedte borgere.
Floden gik over sine bredder og mange bygninger og huse blev oversvømmet i løbet af kort tid totalt oversvømmet.
Ifølge en talsmand for kommunen, Begoña Sanzberro, går der flere dage, før området vender tilbage til ”normale tilstande”.
Et lægehus, et bibliotek, et industriområde og flere boliger blev evakueret, og syv mennesker måtte reddes, da de blev fanget i vandmasserne. Politi iført dykkerudstyr måtte hjælpe en kvindelig ansat fra et plejehjem, efter at hun var blevet fanget på første sal, og ikke kunne komme ud.
I Centralspanien er der sket skader efter et voldsomt haglvejr. I Villaconejos måtte en gruppe børn, der spillede bold på en fodboldbane evakueres, Det samme gjaldt for 15 ældre i et svømmebad.
Biler sejler rundt i gaderne
I Madrid måtte brandvæsnet rykke ud 60 gange, og der er anmeldt 120 sager om skader efter et kraftigt tordenvejr.
I dag er det ”kun” den nordøstlige del af Spanien, der er ramt af uvejr. Men på De Kanariske Øer er der varsel om kuling.
I den nordlige del af Catalonien og på den nordlige del af Mallorca og på Menorca kommer der fortsat torden og byger.
På De Kanariske Øer er der kulingvarsel på hele Gran Canaria, Tenerife, La Gomera og El Hierro. Vinden lægger sig noget i løbet af eftermiddagen, og i morgen er det kun Gran Canaria, der er i gult varsel på grund af kraftig blæst.
Madrid, solrigt, 15 – 25 grader, Barcelona overskyet, torden og byger, 19 – 23, Valencia, letskyet, 22 – 28, Málaga, sol, 21 – 29 grader.
Vejr i Spanien, mandag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.