Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gal turist gik amok

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/05/2013 - 11:54

Krimi og katastrofe


Fuldstændig forrykt turist kylede kogende vand i hovedet på tilfældige. Politiet blev tilkaldt, men inden de fik smidt håndjern på englænd...

Fuldstændig forrykt turist kylede kogende vand i hovedet på tilfældige. Politiet blev tilkaldt, men inden de fik smidt håndjern på englænderen, fik de også en skylle.

 

Den britiske turist hældte kogende vand ned på turister og andre tilfældige forbipasserende fra en 12. sals lejlighed på Playa del Inglés i San Bartolomé de Tirajana, Gran Canaria.

 

Under anholdelsen hældte den gale brite kogende vand på fire betjente, som bagefter måtte behandles for brandsår på arme og ryg.

 

Truede med selvmord

Anholdelsen kom efter en anmeldelse fra rejseselskabet TUI, der havde tilkaldt politiet som en sidste udvej, efter at nogle unge turister i over uge havde chikaneret andre gæster og personalet i lejlighedskomplekset i den populære ferieby. Da betjentene kom ind i lejligheden lå der en kniv og en dolk på bordet, og en af de unge truede med at kaste sig ud af et vindue.

 

Trods forsøg på at dæmpe gemytterne tog en englænder fat i en gryde med kogende vand, som han smed mod betjentene, hvorefter han slyngede gryden ud af vinduet. Heldigvis ramte den ikke nogen i hovedet, inden den styrtede til jorden. I køkkenet stod der endnu en gryde med kogende vand, og badekarret var fyldt op med varmt vand.

 

Den unge englænder er overført til psykiatrisk hospital på De Kanariske Øer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.