Gasboringer giver 100 jordskælv
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/09/2013 - 10:47

Vejr og natur
I løbet af de seneste ti dage har der været flere end et hundrede jordskælv i havbunden ud for Valencia.
I løbet af de seneste ti dage har der været flere end et hundrede jordskælv i havbunden ud for Valencia.
Det kraftigste skælv blev målt natten til i går, og det målte 3,6 på Richterskalaen, uden at det dog blev bemærket af indbyggerne i området.
Jordrystelserne kommer samtidig med at firmalet Escal UGS, et datterselskab af ACS, overfører gas til et underjordisk fossilt brændstoflager 25 kilometer ud for kysten i Vinaròs. Det bekræfter formanden for geografisk institut, Emilio Carreño. Gassen bliver overført til et gammel olielager, der ligger i 1.750 meters dybde.
Alle rystelser er sket i en dybde på mellem to og tre kilometer under havet ud for kysten i Castellón.
Advarer om faren ved boringer
Miljøpartiet Compromís har i løbet af de seneste dage advaret mod at gasoverførslerne til lageret i havbunden øger faren for jordskælv og kræver, at der bliver skruet ned for gasudvindingerne til fordel for andre vedvarende energikilder.
Partiets talsmand, Carles Mulet, siger, at gasboringer i 22 kilometers afstand fra kysten fører til jordskælv på 2,5.
- Hvad sker der, hvis de bliver ved med at gennemhulle havbunden med toksiske stoffer for at lave nye gasboringer? Det kan føre til, at undergrunden bevæger sig og dermed give nye jordskælv, advarer han.
I en pressemeddelelse fra det valencianske miljøparti fremgår det, at flere eksperter er enige i, at det kraftige jordskælv i Lorca for to år siden skyldtes underjordiske boringer.
Kan måske også interessere dig
Kronprinsesse og dronning genforenet, usædvanligt tyveri i Vatikanet, livstidsfange gav ansatte sex og blomsterparadiset i Córdoba
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Passager tændte både smøg og politiets interesse
Lad os håbe, smøgen var god!
Sanxenxo - et eksklusivt feriested
I folkemunde kaldes Sanxenxo ofte for Galiciens Marbella.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.