Gedeeventyr på skinner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/09/2014 - 11:38
    Fly & trafik
	Tog-folk i en by i Catalonien forsøger fortsat at regne ud, hvordan det lykkedes for en flok på 17 geder at komme ind på en togstation og der...
Tog-folk i en by i Catalonien forsøger fortsat at regne ud, hvordan det lykkedes for en flok på 17 geder at komme ind på en togstation og derefter indtage sporene.
Pendlere i Terrassa hev mobilkameraerne frem og så til i forbløffelse, da flokken af "totalt desorienterede og bange" planteædere bevægede sig gennem den underjordiske station.
Der gik ikke lang tid, før de første videoer og billeder af de anderledes pendlere begyndte at blive delt online.
Ifølge El País tog en af de tilstedeværende sikkerhedsvagter affære. Han brugte sin fløjte og sit bedste gedehyrde-hyl til at få gennet dyrene gennem tunnelen til et mere sikkert sted.
Det tog ham 40 minutter, og af uransagelige årsager blev intet tog forsinket på grund af gederne.
Selvom myndighederne endnu er usikre på, hvordan gederne helt præcist kom ind på stationen, har man en mistanke. Der er nemlig en gård i nærheden, og anlægsarbejder uden for stationen kan være kommet til at åbne op for et gedeeventyr gennem et hegn, der fører til tunnelerne.
Kan måske også interessere dig
Europaparlamentet bakker op om erstatning ved tre timers forsinkelse
Vil bibeholde beskyttelse af flypassagerer i EU.
Rigtig go’e grunde til at besøge Madrid i efteråret
Den smukke hovedstad er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Kom med til landets største labyrint
Fordyb dig og gå på eventyr, men afsæt god tid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















