Genåbner rute til Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/01/2012 - 11:45
Rejser & oplevelser
Aarhus Lufthavn har nu det største sommerprogram nogensinde fra det irske lavprisflyselskab. Udover genoptagelse af ruten til Barcelona-Girona ...
Aarhus Lufthavn har nu det største sommerprogram nogensinde fra det irske lavprisflyselskab. Udover genoptagelse af ruten til Barcelona-Girona vil Ryanair også flyve til Alicante, London-Stansted, Málaga, Oslo-Rygge og Palma de Mallorca. Ruten starter...
Det spanske lavprisflyselskab Vuelings beslutning om at etablere en rute fra Barcelona til Aalborg, har fået konkurrenten Ryanair til at genåbne ruten mellem Aarhus og Girona lufthavnen ved Barcelona. Det mener check-in.dk.
Girona lufthavnen ligger ca. 100 km. nord for Barcelona. Og det er netop i denne lufthavn, at Ryanair har ligget i krig med lufthavnsmyndighederne om afgifterne og, efter manglende løsning, stoppet en lang række ruter.
Ruten fra Aarhus til Girona starter den 27. marts og opererer med to ugentlige afgange på henholdsvis tirsdage og lørdage.
Sikker på succes
“Ryanair er glade for at kunne annoncere, at ruten fra Aarhus til Barcelona-Girona vender tilbage. Samlet vil vi operere seks ruter til og fra Aarhus i sommertrafikprogrammet 2012, hvilket giver vore danske passagerer større valgmuligheder, når sommerferien skal planlægges," siger Ryanair’s nordiske salg- og marketingansvarlige Elina Hakkarainen til check-in.dk.
Lufthavnsdirektør Ole Paaske er overbevist om, at der er plads til Ryanair-ruten fra Aarhus.
"Ruten til Barcelona er en gammel kending, som nu dukker op igen efter et par års pause, så ruten etableres på et veldokumenteret og velprøvet markedsgrundlag," siger lufthavnsdirektøren.
A: El-Prat lufthavnen, B: Girona lufthavnen
Det spanske lavprisflyselskab Vueling annoncerede for nylig åbningen af en direkte rute fra Barcelona El-Prat lufthavnen til Aalborg. Der skal flyves torsdag og søndag med et Airbus A320-fly til 180 passagerer.
Også gang i Billund
Ryanair etablerer i slutningen af marts måned en base i Billund Lufthavn med foreløbigt op til 19 destinationer i sommertrafikprogrammet. Herunder også tre ugentlige afgange til Barcelona-Girona. Fra Billund flyves der på tirsdage, torsdage og lørdage.
Det irske lavprisflyselskab anvender fly af typen Boeing 737-800 til 189 passagerer.
Dermed får det jyske marked 7 ugentlige afgange til Barcelona-regionen med en samlet kapacitet på 2.610 flysæder om ugen, eller mere end 10.000 flysæder om måneden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.