Spanien hæver terror-beredskabet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/09/2014 - 11:30
Krimi og katastrofe
Spanske sikkerhedstjenester har i løbet af sidste uge intensiveret deres overvågning af lufthavne, togstationer, offentlige bygninger og andre...
Spanske sikkerhedstjenester har i løbet af sidste uge intensiveret deres overvågning af lufthavne, togstationer, offentlige bygninger og andre steder, der normalt opfattes som mulige mål for terrorangreb.
Optrapningen kommer efter ordre fra Francisco Martinez Vazquez, der er chef for statsikkerheden i Spanien. Ordren kom, fordi regeringen hævede trusselsniveauet, efter dokumenter fra Islamisk Stat har indikeret planer om en muslimsk ekspansion i landet.
Selvom overvågning og sikkerheden optrappes, er der endnu ikke tale om det, som sikkerhedschefen kalder ”exceptionelle metoder” i forsøget på at forhindre terror på spansk jord.
Læs også: Islamisk Stat truer Spanien
Islamisk Stat skaber bekymringer
Sikkerhedstjenesterne har haft grund til bekymringer gennem flere måneder, men de har tidligere afstået fra at stramme sikkerheden og overvågningen ved områder der omtales som”kritisk infrastruktur”, på grund af de gener der skaber for almindelige borgere. Det sagde indenrigsminister Jorge Fernández Díaz til den spanske avis El País i slutingen af august.
Indenrigsministeriet sagde også, at truslen specielt retter sig mod franske, britiske og amerikanske interesser, foruden landets egne interesser, som det øgede beredskab skal beskytte.
Truslen kommer primært fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat, der har ekspanderet voldsomt i Syrien og Irak i løbet af de seneste måneder.
Myndighederne bygger deres bekymringer på beslaglagte dokumenter fra anholdte medlemmer af Islamisk Stat. Over det seneste stykke tid har dokumenterne vist gruppens ambitioner om at underlægge hele Den Iberiske Halvø deres selvudråbte kalifat.
Læs også: Terrorister vil generobre Spanien
Tidligere muslimsk herredømme
Islamisk Stat mener at området, som omfatter Spanien og Portugal, tilhører dem, fordi det gennem mere end 700 år var under muslimsk kontrol. Nærmere bestemt fra 711 til 1492, hvor de muslimske herskere kaldte området Al-Andalus.
Men selvom det er mere end 500 år siden, Spanien var under islamisk styre, mener Islamist Stat altså, at tiden er inde til at få Spanien og Portugal ind under kalifatet endnu enagng.
Og der kan ses en øget aktivitet. Enten blandt de militante islamister eller de spanske sikkerhedstjenester. Spansk politi har siden 2001 anholdt 122 hellige krigere, fordi de har været medlemmer af terrorceller. I løbet af 2013 alene blev 44 såkaldte jihadister anholdt af de spanske myndigheder, hvilket må siges at være et godt stykke over gennemensnittet siden 2001.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.