Gider ikke turister
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/03/2013 - 11:11
Rejser & oplevelser
Der er flere smil til turisterne i Spanien end i Danmark, men det helt store smil får vi først i Marokko eller Portugal. Ny rapport viser, at ...
Der er flere smil til turisterne i Spanien end i Danmark, men det helt store smil får vi først i Marokko eller Portugal. Ny rapport viser, at danskerne ikke tager godt imod besøg fra udlandet, og det skader turismen.
Det amerikanske institut World Economic Forum har udarbejdet en flere hundrede sider lang rapport om udviklingen i den internationale turisme i 140 lande. Resultatet er opgjort på et kort over de 140 deltagerlande, der er blevet markeret med forskellige farver. Røde lande er mindre indbydende for udenlandske besøgende end blå lande, og de forskellige farvetoner viser graden af venlighed - eller uvenlighed – over for turister.
Islændinge tager fint imod
Undersøgelsen er foretaget fra slutningen af 2011 til slutningen af 2012 og er baseret på følgende spørgsmål: Hvor velkommen er udenlandske besøgende i dit land? WEF forklarer, at undersøgelsen er beregnet på at måle, i hvilket omfang et land og samfund er åbne for turisme og udenlandske besøgende.
De tre mest indbydende lande er Island, New Zealand og Marokko. Andre højt placerede lande omfatter nogle af de ”gamle” lande: Irland, Canada, Østrig, et par populære skattely-lande som Thailand, De Forenede Arabiske Emirater og dele af Vestafrika.
De tre lande, der er mest lukkede over for turister er Bolivia, Venezuela og Rusland, men også lille Danmark kommer desværre med her. Forskerne bag rapporten konkluderer, at der ikke er nogen klar årsag til, hvorvidt et lands indbyggere er venligt stemt over for besøgende eller ej.
Hvad er årsagen?
Hverken rigdom, BNP, antallet af udenlandske besøgende, religion eller styreform udgør nogen rød tråd i besvarelserne. Men det er altså overraskende, at Danmark scorer bundkarakter, når det gælder venlighed og åbenhed over for udenlandske besøgende. Man havde næppe heller ventet at se Yemen rangere over Sverige og Belgien.
Men forfatterne konkluderer, at der kan være en sammenhæng mellem indvandring og borgernes holdning til udlændinge og turister. Det kan forklare den negative indstilling i Danmark og ligeledes Kina og Sydkorea, som har været præget af nationalistiske tendenser.
Derimod kan religion og stormagters indblanding i indenrigspolitiske anliggender være en del af forklaringen på, hvorfor Saudi-Arabien og Iran hører blandt de lande, der - ligesom Danmark - ikke tager pænt imod besøg fra udlandet.
Men hvad er grunden til, at Danmark, der er et rigt, velfungerende vesteuropæisk land, er så meget rødere end naboerne, og danskerne så nærige med smilene? Skriv din kommentar herunder eller send en mail til:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.