Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gigant-hval skyllet i land

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/08/2011 - 11:41

Vejr og natur


Badende i den nordspanske kystby Zarautz fik sig noget af en overraskelse, da de fredag morgen stødte på en 15 meter lang kleppert af en kaske...

Badende i den nordspanske kystby Zarautz fik sig noget af en overraskelse, da de fredag morgen stødte på en 15 meter lang kleppert af en kaskelothval.

 

Se video i bunden

 

Hvalen var død, men meget tyder på, at den endnu var i live, da den skyllede ind på stranden. Det viser spor efter hvalens bevægelser i sandet. Havbiolog Enrique Franco mener, at hvalen har søgt på land for at dø.

 

- Det er ikke usædvanligt at hvaler søger land, når det er alvorligt syge eller sårede, siger han.

 

Hvalen døde dog ikke af alder. Foreløbige undersøgelser viser, at hvalen kun var fem år gammel. Kaskelothvaler kan ellers blive helt op til 70 år gamle.

 

 

Den 15 meter lange hval vejede mellem 20 og 30 ton, men kunne med sin unge alder have vokset sig endnu større. Der måtte to kraner til for at transportere det store dyr til havbiologisk museum, hvor det nu vil blive undersøgt.

 

En stor skare af nysgerrige havde samlet sig ved stranden i Zarautz, da hvalen blev fundet

 

Også i Danmark

 

Det var også en kaskelothval, der i april i år strandede ved Bovbjerg nær Lemvig.

 

Brugt som olie til ure

Kaskelothvalen blev især kendt efter Herman Melvilles Moby Dick. En intens rovjagt på kaskelothvaler i det forrige århundrede havde nær ført til racens udryddelse. Hvalens fine olie blev gennem mange årtier brugt til at smøre ure med.



Kaskelothvalen er det eneste dyr, der kan dykke helt ned til 3000 meters dybde. Den er i stand til at opholde sig i det mørke dyb i mere end to timer og jager sit bytte ved at udsende lyde og signaler.
 

Hvalerne er i dag truet af moderne fiskeri, boringer og udvinding af brændstoffer fra havbunden, som forstyrrer hvalens levevis.

 

Video fra stranden i Zarautz

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.