Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Glemte elevator i højhus

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/08/2013 - 11:00

Samfund og Politik


En af Europas højeste bygninger har kun elevator i bunden. Det lyder umiddelbart som en joke blandt arkitekter, men det er alligevel sagen i In...

En af Europas højeste bygninger har kun elevator i bunden. Det lyder umiddelbart som en joke blandt arkitekter, men det er alligevel sagen i Intempo-bygningen i Benidorm, Alicante. En udvidelse fra 20 til 47 etager betyder, at elevatoren kun går til 20. sal.

 

Hvis den manglende elevator var den eneste dumhed i hele byggeriet, ville det næsten kunne tilgives, men det er ikke tilfældet. Byggeriet har været under ledelse af flere forskellige firmaer, og lånet for byggeriet har også flyttet sig mellem flere banker undervejs, skriver El País.

 

Byggeriet blev i 2006, da det startede, beskrevet som Benidorms stolthed, men det er nu endt som en skamplet på byen. Ifølge El País er det nu et symbol på det overforbrug, der trak Spanien ud i den økonomiske krise.

 

Udbetalte ikke løn
Arbejdet har været nedlagt flere gange af flere årsager. Blandt de mest iøjnefaldende kan nævnes, at banken Caixa Galicia, da de stod for finansieringen, stoppede lønudbetalingerne til bygningsarbejderne indtil de oprettede lønkonti hos banken.

 

På et andet tidspunkt arbejdede de uden løn i fire måneder, uden nogen særlig grund.

 

Et andet kritikpunkt er, at det først var da byggeriet nåede sin 23. etage, byggeselskabet installerede en midlertidig godselevator. Før det blev alle byggematerialer slæbt op ad trapperne af de 41 bygningsarbejdere. 

 

Ingen adgang for ambulancer
Den godselevator brast senere sammen med 13 personer i. Da det skete, stod det mere klart, at der var sparet alle de forkerte steder. Ambulancerne, der blev kaldt til stedet, kunne ikke komme ind på byggepladsen. Adgang for køretøjer var sparet væk.

 

Bygningen er 94 procent færdig, og forventes færdiggjort til december. Der er kun solgt omkring 35 procent af lejlighederne.

 

 

Kommentarer

Mon ikke de 35 procent er de nederste 15 etager ;-)

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.