Gode resultater fra Murcia
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/01/2022 - 07:00
Penge & Forbrug
TURISME: Murcia By har fået sine turister tilbage og har endda præsteret at forbedre belægningstallene fra før pandemien.
I den anden halvdel af 2021 har Murcia Kommune oplevet betydelige fremskridt. Og mere end det faktisk…
Man har klaret det bedre end i samme periode i 2019, altså i tiden før pandemien brød ud.
Det oplyser hotelsammenslutningen i Murcia, Asociación de Hoteles y Alojamientos Turísticos de Murcia, ASHOMUR. Ifølge foreningens data har Murcia By fra juli til december 2021 registreret en gennemsnitlig belægningsprocent på 59 i sine hotelvirksomheder, hvilket overgår den gennemsnitlige belægningsprocent i samme periode i 2019 med med to procentpoint.
- I 2021 steg belægningsgraden fra 38 procent i de første seks måneder til 59 procent i de sidste seks måneder. Disse data taler klart for en genopretning af sektoren, som har de bedste forventninger til 2022, siger rådmanden for kultur, turisme og sport i Murcias byråd, Pedro García Rex, til avisen La Verdad.
Han tilføjer, at det også har hjulpet godt, at der igen er kommet gang i kongresser, kulturliv og koncerter igen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.