Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Godt nyt fra rædsels-internatet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/01/2014 - 10:35

Krimi og katastrofe


Støtten til dyrene fra ”Spanske hundes Auschwitz”, vælter ind. Mange vil adoptere en af de stakkels hunde, og herberget bliver også gjort...

Støtten til dyrene fra ”Spanske hundes Auschwitz”, vælter ind. Mange vil adoptere en af de stakkels hunde, og herberget bliver også gjort rent, mens presset på de lokale myndigheder vokser. 

 

Siden sidste uge er billederne af det forfærdelige dyre-hjem i Mairena del Aljarafe gået verden rundt. Hele verden fik indblik i den sølle tilværelse, dyrene på herberget havde.

 

Læs også: Forfærdelige forhold på dyre-hjem

 

De fleste hunde var stærkt underernærede og syge fordi de levede i møgbeskidte bure og indhegninger uden mad. På billederne ser man også, at der i adskillige indhegninger ligger hunde, der allerede er døde af sult eller sygdom.

 

Reddede dyrene ud

Men de skræmmende billeder har haft en effekt.

 

Først og fremmest i form af en spontan demonstration foran dyre-herberget. Her mødte vrede borgere op og krævede handling. Det kulminerede i, at flere sprang over hegnet og begyndte at redde de syge og underernærede hunde ud.

 

De mange protestranter foran dyre-hjemmet

 

Demonstranterne vil nu også forsøge at rette op på forholdende på hjemmet. Samtidig kommer der yderligere pres på de lokale myndigheder om at gribe ind overfor lederen af dyre-hjemmet, Pedro Luis Fernández Castillo.

 

Angiveligt har internatet været en indbringende forretning for ham. Kilder har fortalt til olivepress.es, at han modtog op mod 100.000 euro årligt i støtte fra forskellige kommuner til at drive rædsels-internatet.

 

Mange vil adoptere

Efterfølgende er det væltet ind med støtte til demonstranterne og de stakkels dyr. Internationalt har der også været en del opbakning, hvor flere tusinde har støttet demonstranterne med rosende ord eller ved at love dyrene et godt hjem.

 

I løbet af weekenden har demonstranterne også oprettet en online-underskriftsindsamling, med et krav om at få lukket dyre-hjemmet. På få dage har den fået næsten 4.000 underskrifter. Du kan finde underskriftsindsamlingen her.

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.