Golf-boss anklaget for bedrageri
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 18/04/2013 - 11:40
Krimi og katastrofe
En domstol i Picassent vil se nærmere på en anmeldelse mod næstformanden for Valencias golf-forbund og næstformand for sejlsportsklubben, Gu...
En domstol i Picassent vil se nærmere på en anmeldelse mod næstformanden for Valencias golf-forbund og næstformand for sejlsportsklubben, Guillermo Giménez Pérez, for påstået million-bedrageri.
Yderligere seks personer er sigtet i sagen heriblandt også næstformandens datter, Sara G. H.
Ifølge anmeldelsen mod næstformanden foretog det selskab, der driver golfbanen i Picassent, Aymerich Golf Desarrollos, og Guillermo Giménez' eget firma, Todo Golf Inversiones, transaktioner, som betød, at 500 aktionærer i Foressos Golf mistede op mod 15.000 euro hver. Det betyder, at der er svindlet for op mod 8,5 millioner euro.
Golfbanens aktionærer beskylder Guillermo Giménez for at have skaffet sig oplysninger om deres bankkonti ved brug af selskaber, der ikke havde noget med golfbanen at gøre.
Formålet var slet og ret at snyde skattevæsnet og sygesikringen, siger en af de berørte aktionærer.
Bedrageriet er foregået i perioden mellem 2009 og 2013, mens Aymerich Golf var ved at gå i betalingsstandsning. Guillermo Giménez overtog det kriseramte selskab, og dommeren skal nu se nærmere på de transaktioner, der er sket i den mellemliggende periode.
Retten skal også finde ud af, hvad der er sket med de ni millioner, der menes at være ”forsvundet” i forbindelse med et lån fra CAM til opførelse af en sportsklub i Picassent. Der blev nemlig kun investeret fem millioner.
Hvor er resten af pengene forsvundet hen, spørger en af anmelderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.