Gratis øl eller halv pris
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/07/2012 - 11:40
Rejser & oplevelser
I en tid med dårligt nyt om spansk økonomi og nye nedskæringer er turistrådet i den spanske koloniby Melilla på Nordafrikas kyst nu klar me...
I en tid med dårligt nyt om spansk økonomi og nye nedskæringer er turistrådet i den spanske koloniby Melilla på Nordafrikas kyst nu klar med en ny efterårskampagne, som skal lokke flere turister til området.
Gratis øl og tapas eller øl til halv pris, lyder det fra byens mange barer, som er gået sammen om en fælles kampagne, der skal hive flere turister til området.
Under sloganet ”Yo consumo aquí” (Jeg forbruger her) vil den selvstyrende region dels forsøge at få områdets egne indbyggere til at ”blive hjemme” og dels trække nye besøgende til fra det spanske fastland.
Melilla er den spanske port til Afrika og gennemstrømmes af mange tusinde besøgende, som skal videre ned gennem Nordafrika.
Øl-klippekort
Ifølge næstformanden for det lokale turistråd, Javier Mateo, vil øl-kampagnen blive afviklet i november og december – med undtagelse af juleferien.
Besøgende får udleveret et ti-turs klippekort, som giver 50 procent rabat på øl og tapas.
Der bliver udstedt 8000 klippekort, som skal fordeles mellem byens egne indbyggere og besøgende. Interesserede skal henvende sig på det lokale turistkontor.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.