Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blev gravid hos mormor

Skrevet af Pia Bruun, ons, 10/11/2010 - 13:37

Samfund og Politik

Sagen om den ti-årige Elena Chiritescu, som sidste måned fødte en søn på sygehuset i Jerez de la Frontera, er stadig spækket med en række ua...

Sagen om den ti-årige Elena Chiritescu, som sidste måned fødte en søn på sygehuset i Jerez de la Frontera, er stadig spækket med en række uafklarede spørgsmål.

Hvordan kunne det overhovedet gå til, at den lille pige blev gravid, når hun boede hos sin mormor og var bare ni år? Hvorfor fik hun ikke tilbud om abort og, hvad siger drengens forældre til det her?

Det står nu klart, at den lille pige var gennem lang tid har været overladt til sig selv og hendes tre år ældre fætter, der er far til barnet.

Efterladt hos mormor

Elenas mor, Olimpia, blev enke i en tidlig alder. Hun besluttede for et års tid siden at tage til Spanien for at arbejde i jordbærmarkerne i Cádiz og Huelva og efterlod datteren hos sin mor, der bor i et af de mest udsatte boligkvarterer i udkanten af Bukarest.

Elena fik dagen til gå sammen med sin fætter, der også boede hos sin mormor. Olimpias søster tog nemlig med til Spanien, og de to søstre kom kun sjældent på visit hjemme hos familien i Bukarest.

Uventet graviditet

Der var dog næppe nogen, der havde troet, at den dengang ni-årige Elena skulle blive med barn. Da mormoren så maven vokse, adviserede hun døtrene i Spanien, som dog tog det helt roligt.

Kusinen og fætteren fik lov til at bo sammen under samme tag, og der var en overgang rygte om, at de skulle opfostre deres kommende barn sammen – selvom ingen af dem havde nogen ide om, hvordan man skifter ble, som en nabo til den rumænske familie har fortalt til pressen.

Olimpia valgte dog at tage til Bukarest for at hente sin gravide datter, og mor og barn bor nu sammen med nogle slægtninge i en faldefærdig bygning, som de har lejet hos en spansk familie i Lebrija i Sevilla Provinsen.

Normalt at blive gift som ti-årig

Selvom sagen har vagt voldsomt postyr i Spanien, tager den nybagte bedstemor det helt roligt.

"Det her er jo helt normalt i mit land, hvor piger og drenge bliver gift, når de er fyldt ti. Elena er meget lykkelig for sin baby", siger hun.

Men ikke alle er lige positive for familieforøgelsen. Den spanske familie, som huser de rumænske jordbærplukkere, siger, at man ikke var klar over, at pigen var gravid.

"Elena kom til Spanien for nogle måneder siden i en bus sammen med sin mor. Jeg fik ikke at vide, at pigen var gravid, og i så fald ved jeg ikke, hvordan jeg ville have reageret”, siger en af de spanske ejere af huset. Hun ønsker ikke at få sit navn oplyst af frygt for represalier fra romaer i området.

Kvinden har besluttet, at lade Elena blive boende, indtil hun skal tilbage til bedsteforældrene i Rumænien.

Mindstealderen for indgåelse af ægteskab i Rumænien er normalt 18 år, men arrangerede ægteskaber mellem børn af romaer sker helt ned til ti-års alderen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.