Grønland set med rolige spanske øjne

Artiklen er skrevet af journalist Rodrigo García Melero, RTVE

Det, der i 2019 lignede en isoleret politisk provokation, har i starten af 2026 udviklet sig til en af de største diplomatiske kriser i moderne tid. Donald Trumps fornyede og mere aggressive krav på Grønland tvinger nu Europa til at genoverveje sin strategiske autonomi. Her gennemgår vi artiklens omfattende analyse af, hvorfor verdens største ø er blevet centrum for en global magtkamp.

Introduktion: Fra forretning til militært ultimatum

Artiklen indleder med at slå fast, at vi ikke længere blot taler om en ejendomshandel. I januar 2026 er tonen fra Washington skiftet markant. Donald Trump har ikke blot gentaget sit ønske om at købe øen, men har nu også luftet muligheden for "alternative metoder" for at sikre amerikansk kontrol, herunder økonomiske sanktioner mod Danmark og i yderste konsekvens en militær tilstedeværelse, der går ud over de nuværende aftaler.

For Rodrigo García Melero er dette et tegn på en ny verdensorden, hvor "America First" er blevet til "America Everywhere", især i de områder, der betragtes som vitale for USA's nationale sikkerhed.

Den arktiske hovedvej: Geografi som våben

Det første store punkt i artiklens disposition er Grønlands unikke placering. I takt med at afsmeltningen af Arktis accelererer, åbner der sig nye søruter (Nordøstpassagen og Nordvestpassagen), som kan forkorte transporttiden mellem Asien og Europa betydeligt.

Grønland fungerer som en "hangarskib af is", der gør det muligt for USA at kontrollere indgangen til disse ruter. Artiklen beskriver indgående, hvordan kontrollen over Grønland er den eneste måde, USA effektivt kan dæmme op for den russiske militære opbygning i Arktis og de kinesiske ambitioner om en "polar silkevej". For Europa betyder det, at hvis USA overtager kontrollen, vil EU miste enhver indflydelse på fremtidens vigtigste handelsruter i nord.

De arktiske "hovedveje"

Under isen: Jagten på de 17 sjældne jordarter

En stor del af RTVE's artikel er dedikeret til den økonomiske og teknologiske krig. Det handler ikke kun om olie og gas, men om de sjældne jordarter, som Grønlands undergrund er rig på.

Artiklen lister de specifikke mineraler som neodym og praseodym, der er essentielle for alt fra smartphones til avancerede missilsystemer og vindmøller. Grønland besidder nogle af verdens største uudnyttede reserver af disse mineraler. I øjeblikket kontrollerer Kina ca. 90% af forarbejdningen af disse jordarter. Trump ser Grønland som den eneste realistiske vej til at bryde dette monopol. Den spanske journalist påpeger her det paradoksale i, at Europa, der fører an i den grønne omstilling, risikerer at blive totalt afhængig af enten Kina eller USA for at kunne bygge sine egne elbiler og solceller.

Produktionen og reserverne af sjældne jordarter

Sjældne jordarter i Grønland

Forsvarsalliancen under pres: NATO og 5%-kravet

Et nyt og centralt element i 2026-analysen er Trumps kobling mellem Grønland og NATO-bidraget. Trump har nu krævet, at medlemslandene hæver deres forsvarsbudgetter til 5% af BNP – en næsten umulig opgave for de fleste europæiske lande, inklusive Danmark.

Rodrigo García Melero forklarer, hvordan Grønland bruges som en "valuta" i dette spil. Hvis Danmark ikke kan eller vil betale de 5%, antyder Washington, at en "overdragelse af ansvaret for Grønland" kunne fungere som kompensation. Det sætter den danske regering i en umulig klemme mellem sine forsvarsforpligtelser og sin nationale suverænitet.

Positionerne i Arktis

"Absurd" og det personlige fjendskab

Rodrigo García Melero dedikerer et omfattende afsnit til historikken bag det nuværende anspændte forhold. Det startede i 2019, da den danske statsminister, Mette Frederiksen, blankt afviste Trumps idé som "absurd". Rodrigo García Meleron analyserer dette ordvalg som det øjeblik, hvor diplomatiet for alvor knækkede.

Analysen forklarer, at Trump opfattede det som en personlig fornærmelse og en mangel på respekt for USA's status. Dette førte til aflysningen af statsbesøget og de efterfølgende "nasty"-kommentarer. I 2026 ses eftervirkningerne af dette brud tydeligt: USA har holdt op med at se Danmark som en nødvendig mellemmand og er begyndt at tale direkte til de grønlandske politikere og befolkningen gennem "blød magt" og økonomiske løfter.

Strategien om omgåelse: Nuuk vs. København

Dette er et af artiklens mest detaljerede afsnit. USA har systematisk opbygget en tilstedeværelse i Nuuk gennem genåbningen af konsulatet og store investeringer i civile projekter.

Rodrigo García Melero beskriver, hvordan USA tilbyder bistand til uddannelse, infrastruktur og minedrift, som Danmark har svært ved at matche. Målet er klart: At gøre Grønland økonomisk uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark, så vejen mod selvstændighed bliver en vej direkte ind i den amerikanske indflydelsesfære. Det beskrives som en "langsom overtagelse", hvor man vinder hjerter og hjerner i Nuuk, mens man ignorerer København.

Grønlands stemme: Mute B. Egede og balancen

Artiklen giver også plads til den interne grønlandske debat. Den grønlandske landsstyreformand, Mute B. Egede, citeres for sin svære balancegang. På den ene side ønsker 67% af befolkningen selvstændighed, men på den anden side ønsker de færreste at bytte én herre ud med en anden.

Rodrigo García Melero fremhæver, at Grønland risikerer at blive en "geopolitisk kastebold". Selvom den amerikanske interesse bringer penge og opmærksomhed, frygter mange grønlændere, at deres unikke kultur og miljøbeskyttelse vil blive ofret for militære installationer og storstilet minedrift.

Europa i knibe: Et tab af buffer

I artiklens afsluttende dele fokuseres der på konsekvenserne for EU. Grønland ses som den sidste barriere, der holder USA's og Ruslands direkte militære konfrontation ude af europæisk territorium.

Hvis Grønland falder uden for europæisk (dansk) kontrol, mister EU:

• En plads i Arktisk Råd: EU har i forvejen svært ved at blive hørt i arktiske spørgsmål.
• Miljømæssig kontrol: USA prioriterer ofte ressourceudvinding over miljøaftaler.
• Forsyningssikkerhed: Den europæiske industri vil stå uden egne kilder til de mineraler, der skal drive fremtidens økonomi.

Et wake-up call til kontinentet

Rodrigo García Melero afslutter med en dyster konklusion. Sagen om Grønland er ikke en kuriøs historie om en præsident med storhedsvanvid, men et varsel om en verden, hvor de gamle regler for suverænitet er under pres fra rå magt og ressourcehunger. Artiklen slår fast, at hvis ikke Europa reagerer samlet og støtter op om det danske Rigsfællesskab med mere end blot ord, kan kortet over Nordatlanten se meget anderledes ud om få år.