Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Guardia Civil giver tip til at undgå de mange tyverier

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 07/06/2023 - 07:00

Krimi og katastrofe

Risikoen er ikke kun stor, når du rejser med tog, metro eller bus.

Guardia Civil kender det store antal anmeldelser af både punge, mobiltelefoner og andre værdigenstande og er derfor ude at advare nu mod lommetyvenes gyldne tider i turistsæsonen.

Du står på en metrostation og skal trække en billet i en automat, der kun har vejledning på spansk. Du bliver selvfølgelig møgirriteret - men glad, da en person tilbyder at hjælpe dig, og du får din billet. Da du bagefter rækker ned for at tage din rygsæk, som du har stillet på gulvet foran dig, er både den og personen væk.

Eller der var stjålet fra din taske, som du slet ikke opdager på tidspunktet med billetten i hånden.

Metroer eller busser i myldretiden er nogle af de mest almindelige overfyldte steder, hvor lommetyve tjener kassen på bekostning af de rejsende. For at undgå at blive offer for denne type røveri har Guardia Civil på sine sociale netværk mindet forholdsregler, som kan bruges af dem, der rejser med offentlig transport, og som også kan anvendes i andre lignende situationer.

Hvis du har en rygsæk med i metroen eller på steder med mange mennesker, så læg den foran dig, så du kan se den, advarer Guardia Civil.

Det gælder også de elegante dametasker som rygmodeller

Hvis man bærer en taske, er det bedre at have den under armen og lukket, for at afskrække eventuelle tyve.

Et andet område, hvor man skal være særlig opmærksom, når man går rundt i en menneskemængde, er lommerne - enten i bukserne eller på jakken eller frakken.Det er meget almindeligt at opbevare mobiltelefonen der, med den deraf følgende risiko for, at den bliver stjålet, uden at vi opdager det.

Vær forsigtig med at have din mobiltelefon - eller pung - i bukselommen eller i rygsækken

Eller i rygsækken

Rammer uventet

At sådanne tyverier også sker for Spanien i Dags læsere, har redaktionen en solid erfaring for gennem vores hjælp på TelefonAssistancen.

Tyverierne sker også på markeder, i indkøbscentre, på restauranter - og ja, de mest uventede steder.

Det vigtigste er at bevare omtanken, overblikket og roen i enhver situation, der kan fremkalde stress og nervøsitet. Hvor svært det end kan være…

Tip: Sørg for at have dit Amigos-medlemskort i din pung eller blandt dine vigtige papirer. Det har i flere tilfælde ført til, at stjålne eller bortkomne værdier er blevet anmeldt til redaktionen!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.