Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gult varsel for Málaga Provinsen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/12/2012 - 10:47

Vejr og natur


Det er ikke ligefrem noget drømmevejr for de mange millioner spaniere, der er taget på forlænget weekend.

Det er ikke ligefrem noget drømmevejr for de mange millioner spaniere, der er taget på forlænget weekend.

 

Syv provinser er i forhøjet beredskab på grund af udsigt til regn, sne eller blæst, men ellers byder dagen på stigende temperaturer. I morgen og på søndag bliver det mest tørt og solrigt.

 

Sydspanien er i forhøjet beredskab. Der er udsendt gult varsel, som betyder, at der kan komme op til 15 mm nedbør i løbet af dagen. Mest udsat er Cádiz, Huelva og Málaga Provinserne.

 

Vejrvarslet ophæves igen kl. 16, hvorefter der kommer nogen opklaring.

 

I resten af landet kommer der også let nedbør, med undtagelse af de østlige egne, hvor der kommer en del sol.

 

Der er varsel om sneglatte veje i Navarra, hvor der ligger op til fem cm sne. Her er nattemperaturen faldet til minus otte grader.

 

Sne i nord

I Girona er det også koldt. Her er nattemperaturen nu faldet til minus seks grader.

 

I Màlaga Provinsen gælder vejrvarslet især for Ronda, Costa del Sol og Guadalhorce, hvor der kan komme kraftige byger med op til 15 mm nedbør i løbet af en time.

 

Med det våde vejr er der ekstra grund til at være forsigtig i trafikken. I morgen er det igen helligdag i hel Spanien, Día de la Concepcion Inmaculada,og det betyder, at der igen vil være øget pres på landevejene.

 

Hjemrejsetrafikken i forbindelse med den forlængede helligdagsweekend slutter natten til mandag. Vær opmærksom på, at der søndag aften vil være meget tæt trafik på ringvejene i landets storbyer og risko for kødannelser.

 

Kør forsigtigt!

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.