Gyser venter i morgen
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 27/01/2015 - 12:05
Sport & hobby
SPORT: Mandag bankede de danske håndboldherrer islændingene på overbevisende måde, men onsdag venter der en gyser, når vi skal møde Spanien. De seneste gange er det gået blodigt for sig.
De seneste gange er det gået blodigt for sig, når Danmark har mødt Spanien. De fleste husker vel med gru finalen i 2013?
De danske herrer vandt i går kvartfinalen i det 24. Håndbold VM i går, da de rødhvide drenge smadrede Island med cifrene 30 - 25 på Lusail Multipurpose Hall i Qatar.
Den danske forsvar var yderst solidt med en velspillende Niklas Landin i målet. Det tog Island syv minutter til at få den første kasse, så da der stod 5 – 0 til Danmark, var hullet lavet, og islændingene formåede aldrig at reducere – hele kampen svingede det danske forspring med mellem seks og otte mål. Først i kampens sidste fem minutter lykkedes for Island at pynte lidt på resultatet.
Danskerne har været blandt de bedste hold i verden i de seneste 12 år eller deromkring og har hevet seks EM-medaljer hjem (to guldmedaljer, en sølv og tre bronze), men indtil videre er der ingen VM-titler i kassen.
De danske drenge sluttede som nummer tre i 2007, og tabte finalen i både 2011 (til Frankrig, 37 - 35) og i 2013 (hvor Spanien vandt 35-19!). Vi skal møde de forsvarende verdensmestre, Spanien, i morgen i semifinalen, så det skal nok bliver nervepirrende.
Frankrig mødes med Slovenien.
Resultater af mandagens kvartfinaler:
Tyskland mod Egypten: 23 - 16
Polen mod Sverige: 24 - 20
Island mod Danmark: 25 - 30
Frankrig mod Argentina: 33 - 20
Resten af turneringen:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.