Håb om en aftale i 11. time
Skrevet af Pia Bruun, tor, 05/08/2010 - 18:48
Penge & Forbrug
Der var i eftermiddag fortsat håb om det lykkes for regeringen og flyvelederne at nå frem til en 3-årig aftale om arbejdsforholdene for 1.800 sp...
Der var i eftermiddag fortsat håb om det lykkes for regeringen og flyvelederne at nå frem til en 3-årig aftale om arbejdsforholdene for 1.800 spanske flyveledere, der har truet med strejke fra den 15. august.
Forhandlingerne har stået på det meste af dagen. Ifølge flere spanske medier er der enighed om de fleste af de 12 punkter, som hidtil har skilt parterne.
Flyvelederne har varslet omfattende arbejdsnedlæggelser i den sidste halvdel af august, hvis ikke der kommer en aftale i stand.
En talsmand for flyveledernes forbund, USCA, Daniel Zamit, sagde tidligere på eftermiddagen at der er sket betydelige fremskridt og at flyvelederne satser på at nå en aftale i dag.
Nedtællingen til en eventuel storkonflikt for luftfarten i Spanien er allerede startet. Frygt for aflysninger og forsinkelser har fået masser af turister til at vælge andre destinationer. Det hævder repræsentanter for turistbranchen, som mærker tegn på tilbageholdenhed i hotelreservationerne.
Også regeringen beskylder flyvelederne for at ødelægge landets økonomi ved at varsle strejke midt i august, der er den største rejsemåned i Spanien.
Turistindustrien udgør 10 procent af det spanske BIP.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.