Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Håb om fortsat jobskabelse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/09/2014 - 11:27

Samfund og Politik


Negative arbejdsløshedstal for august tal brød med seks måneders fremgang i beskæftigelsen. Et stort problem er også, at kun en brøkdel af...

Negative arbejdsløshedstal for august tal brød med seks måneders fremgang i beskæftigelsen. Et stort problem er også, at kun en brøkdel af nye arbejdskontrakter er langvarige.

 

Arbejdsformidlingen registrerede sidste måned en stigning i ledigheden på 8.070 personer.

 

Der var ved udgangen af august i alt 4.427.930 personer uden arbejde, fremgår det af tal fra Arbejdsministeriet.

 

Antallet af bidragydere til sygesikringen faldt med 97.582 personer.

 

Hotel og restaurationsbranchen stiger

Nedgangen i tilslutningen til sygesikringen skyldes overvejende sæsonmæssige faktorer, da mange mellemuddannelser og arbejdskontrakter traditionen tro slutter i august.

 

Opdelt efter sektorer faldt beskæftigelsen mest indenfor uddannelse, med 49.765 færre ansatte, en nedgang på 7,86 procent, efterfulgt af industrien med en nedgang på 1,22 procent og sundhed med minus 1,45. Derimod steg antallet af beskæftigede indenfor hotel og restaurationsbranchen med 1,74 procent.

 

Ikke skidt det hele

Sammenlignet med august 2013 blev der dog 270.853 færre arbejdsløse, og det er det bedste resultat nogen sinde.

 

Tomás Burgos, statssekretær for syge- og socialsikringen, siger, at tallene viser, at der er forventninger til, at den igangværende jobskabelse forbliver intakt.

 

Spanien oplever normalt altid en stigning i arbejdsløsheden i august. Årsagen er afslutningen på sommersæsonen.

 

Det var ventet, at stigningen i arbejdsløsheden i år ville blive lavere end de foregående år. Årsagen er en stigning i antallet af turister, som har haft en positiv indvirkning på beskæftigelsen.

 

Kortvarige arbejdskontrakter

Der blev i august indgået 72.955 nye heltidsarbejdskontrakter - en fremgang på 16,81 procent i forhold til for et år siden.

 

Disse udgør dog kun 6,43 procent – eller seks ud af hver hundrede arbejdskontrakter - der blev underskrevet i august. Det blev indgået i alt 1.135.109 kortvarige eller tidsbegrænsede arbejdskontrakter.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.