Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Høje hæle af kokain

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/11/2011 - 12:21

Krimi og katastrofe


Høje hæle har pludselig fået en helt ny og meget bogstavelig betydning...

Høje hæle har pludselig fået en helt ny og meget bogstavelig betydning...

 

En ring af narkosmuglere fik den smarte idé at forme kokain til en kopi af mode-stiletter af mærket Manolo Blahnik. Den plan lykkedes i to år, men i sidste uge ”knækkede hælen”, kan man sige.

 

Tirsdag pågreb spanske betjente banden med kokain til en værdi af næste 460.000 euro, der var blevet omhyggeligt modelleret til at ligne de højhælede, luksus-damesko, der for alvor vandt indpas i mange kvinders bevidsthed gennem succes-serien "Sex and the City."

 

Manolo Blahniks er for alvor blevet berømte efter at hovedpersonen Carrie Bradshaw fra Sex & The City altid har dem på. De blå her havde hun på, da hun blev gift med Mr. Big i den første af filmene

 

Hvert par sko skønnes at have været knap 51.000 euro værd. Normalt koster et par sko "kun" mellem 400 og 10.100 euro.

 

Seks medlemmer af narkotikahandel bande - fem colombianere og en spanier - blev smidt i spjældet, efter at politiet i Barcelona Lufthavn fandt omkring fire kilo kokain. Politiet fortæller, at banden har sendt de ”fine stiletter” fra Colombia til Barcelona og derefter solgt det på gaderne i Spanien og hele Europa. Anholdelserne var kulminationen på en fire-måneders efterforskning af en 34-årig mand og hans 24-årige kone, begge colombianske, der var ledere af ringen.

 

Kvinder fløj med fødderne i kokain

Parret, der bor i Spanien, organiserede transporten af stofferne fra Colombia til Spanien ved at betale kvindelige "muldyr", som rent faktisk iførte sig "Manolo'erne", og gik ombord på flyene med dem på fødderne. Når skoene så ankom, forvandlede tre mænd dem til stoffer igen, og kunne herefter sende det videre til forhandlerne.

 

Politiet skred til anholdelse, da man fandt ud af, at banden skulle modtage en sidste sending og herefter planlagde at lukke butikken og drage tilbage til Colombia. To af smuglerne forsøgte at flygte fra politiet, men blev pågrebet efter en heftig biljagt.

 

Beslaglæggelsen afslørede en af de hidtil mest opfindsomme metoder til at smugle narkotika. Banden havde plandet stofferne med en væske, forvandlet det til en slags dej, man så kunne forme og male som en sko.

 

Tidligere har spansk politi opdaget kokainforsendelser formet som skulpturer. En anden smugler forsøgte at tage stoffer med ind i landet, kamufleret som "gips" på hans brækkede ben. Engang afslørede politiet endda stoffer, der var formet som et komplet spisestel i 42 dele.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.