Højesteret forbyder terrorgruppes parti
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/03/2011 - 11:42
Samfund og Politik
Efter ti timers intens debat besluttede et flertal i Højesteret i går at forbyde det nye baskiske nationalistparti Sortu. Men det var snævert...
Efter ti timers intens debat besluttede et flertal i Højesteret i går at forbyde det nye baskiske nationalistparti Sortu. Men det var snævert...
Ni stemte for et forbud, syv imod. Hovedparten af dommerne har valgt at holde sig til rapporten fra statsadvokaturen, som konkluderer, at Sortu er en videreførelse af det i forvejen forbudte baskiske parti, Batasuna.
Det er ottende gang, at højesteret afviser et parti fra den baskiske venstrefløj, men det er første gang, at højesteretsdommerne har været så splittede i spørgsmålet.
Imod vold med ikke imod ETA
Sortu kan nu vælge at anke afgørelsen eller gå i valgforbund med andre partier. Men tiden er knap, for der er nu kun tre uger tilbage til, at de politiske partier skal fremlægge deres kandidatlister til kommunevalgene, som finder sted den 22. maj.
Under debatten i går understregede Sortus advokat, Iñigo Iruin, at partiet har taget klart afstand til brugen af vold.
- ETA-folkene kan gøre, hvad de vil, men partiet vil til enhver tid tage afstand fra vold, sagde han.
Men det var ikke nok til at overbevise alle dommere. Modstanderne af Sortu henviser til, at der i partiets statutter ikke er noget krav om opløsning af ETA.
De dommere, der i går stemte for legalisering af Sortu, mener ikke, at der er noget i den spanske forfatning, som forhindrer partiets opstilling til kommunevalgene.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.